Mastermind - Insomnia

Insomnia

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Prog rock
Spilletid:50.19
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mastermind er et for mig fuldstændig nyt bekendtskab (altså bortset fra det der spil, hvor man skal gætte farver og rækkefølge). Men åbenbart har dette prog-metal-band eksisteret siden midt-firserne, centreret omkring brødrene Rich og Bill Berends på henholdsvis guitar og trommer og med varierende besætninger. Den nuværende tæller en udmærket kvindelige sanger, Tracy McShane - for en gang skyld ingen anledning til brok på den front. Musikken på det nye udspil, "Insomnia" er, ja, melodisk, progressiv metal af den gamle, let pop-påvirkede skuffe (tænk tidlig Dream Theater, dog uden på nogen måde at være lige så ekvilibristisk), måske med en snert af Magellan pga. det cool jazzede klangbillede og nogle til tider lidt 70'er-agtige omkvæd. Et nummer som "Night Flier" smager også lidt af Toto i instrumental-lir-hjørnet.

Der er gode kræfter bag Mastermind, især hvad kompositionerne angår, men "Insomnia" virker på mig lidt som en halvfærdig demo: Trommerne lyder meget af tiden underligt svage og sterile (med den mere heavy, slæbende "Broken" som undtagelse) og ofte så præcist triggede, at det i mine ører lyder som programmering, måske på nær på instrumentalnummeret "Night Flier". Hvem, der er ansvarlig for den lejlighedsvist forekommende herrevokal, ved jeg ikke, men vedkommende bør holde lav profil. Især på et nummer som "One More Night" er den halvfalsk og amatøragtig at høre på.

At høre "Insomnia" er for mig lidt som at være på en rigtig hyggelig café og få serveret en kop kaffe, der ikke er ordentligt varm. Selv om meget ved cafébesøget er i orden, ryger helhedsoplevelsen i vasken pga. nogle få, men virkeligt væsentlige detaljer. Trommeslageren i Mastermind (hvis det overhovedet er en levende en af slagsen) skal fyre mere op under gryderne, og den uheldigt grumsede intonation i mandevokalen skal væk, før jeg får lyst til at besøge bandets univers igen. Holder jeg de gode og dårlige sider af Mastermind op imod hinanden, ender jeg på en middelkarakter. Det er ikke ubetinget dårligt, men heller ikke godt nok til en anbefaling.