Majesty - Reign In Glory

Reign In Glory

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:72:28
Antal numre:11

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 5/10 baseret på 1 stemme.

Her har vi simpelthen årets plade for undertegnede – "Reign In Glory" er simpelthen et true metal mesterværk. Majesty bliver kaldt de tyske "Kings of Metal" og ikke uden grund. På deres forrige "Swords and Sorcery" tænkte jeg at det nok var lige i overkanten at sammenligne dem med verdens bedste band (Manowar -red), og jeg hørte da også kun pladen hurtig igennem, men efter en halv snes gennemlytninger, så styrer det album også for vildt.

Men tilbage til "Reign In Glory". Majesty lægger ud med et up-tempo nummer som minder lidt om "Wheels of Fire". Næste nummer "Into the Stadiums" er en hymne i stil med "Metal Warriors". Titelnummeret "Reign In Glory" er endnu en fantastisk hymne. "Will of the Cobra" har faktisk lidt af Omens magi over sig - kult. "Defender of the Brave" har simpelthen alt over sig hvad der gør et nummer power fyldt. Nogle steder kommer sanger Tarek endda helt op på Eric Adams standard. "Lord of the Damned" kunne faktisk have været på "Hail to England" og har "Bridge of Death" stemningen over sig – rigtig ondt (Tarek har faktisk planer om at udgive en novelle baseret på dette nummer). "Heroes" er måske lidt poppet og minder lidt om "Carry On" men et kanon party nummer. "Thunder in the Silence" er en lille sød halv ballade, "Troopers of steel" endnu en fed slagsang. Det sidste nummer "Falcon in the Storm" kunne have været en af de bedste sange på "Into Glory Ride" og har den der rigtige episke stemning over sig.

Lyden på "Reign In Glory", produceret af Stefan Kaufmann, er også total fed, især trommelyden er cool. Bassen når selvfølgelig ikke op på Manowar standarder, men det er også umuligt. Tareks dybe stemme og med et touch af en grådfyldt stemme her og der - virkelig en delikatesse i mine ører. Og efter at Tarek har koncentret sig om kun at synge har de fået Rolf Munkes med på guitar, og han er efter sigende en af de bedste guitarister inden for stilarten. Så er man Manowar fan er der simpelthen ingen vej udenom Majesty, især i denne tid hvor tusinde af bands laver rip-off sange af Helloween, er det kun et kæmpe plus at der endelig er et band der finder inspiration ved Manowar i stedet. Og deres herlige kliche tekster får en til at svinge sværdet og feste for vildt, og virkelig påskønne hvad der er det bedste i verden, nemlig Heavy Metal! Og for Tolkien fans der er vilde med fantasy tekster, er det her bare guf.

Tekstlinier som “Heavymetal battlecry -hail, hail, hail" og “Will You Fight a Holy Battle - YES WE WILL - For the Truth of Heavy Metal - YES WE WILL" får enhver Johnny Brian som måtte være begravet dybt i en til at hoppe ud i sin Opel Manta og fræse ud af Motorvejen med armen ud af vinduet og synge med på deres slagsange.

Kommentarer (2)

hellcock

Indlæg: 189

Ringe band - meget ringe

Ringe band - meget ringe guitarist.

hellcock gav Majesty - Reign In Glory 5/10.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Ja idag må jeg nok erkende at

Ja idag må jeg nok erkende at jeg var lige lovlig flink i denne anmeldelse, den er bestemt ikke langtids holdbar, men i dag ville jeg alligevel give den en 70-80 % fordi jeg synes stadig det er et ok fedt album.

Tilføj kommentar