Prø-li-å-hør-hær-ig’å!

Aarhus er kendt langt ud over landets grænser for at være en levende musikby. En række af de store artister på den danske musikscene har startet karrieren netop her, og byen er stadig rugekasse for et frodigt musikmiljø. I folkemunde har Århus i over 30 år nydt godt af titlen som musikkens by, og med rette. Nu er der nyt. Lightchapter, som har spillet sammen siden 2019, er ude med sit debutalbum, og det er på rigtig mange punkter et interessant bekendtskab.

Hellere lille og vågen end stor og doven

Lightchapters debutalbum, Time to Obey, er en fiks lille sag med ni numre og en spilletid på 31 minutter. Ikke verdens længste udgivelse, men det er underordnet, når materialet er solidt og gennemarbejdet. Hellere kort og kvalitativt end langt og kvantitativt.

Albummets åbner, ”Escape”, er en instrumental introduktion til Lightchapters melodiske univers, som for alvor åbner sig på skæring to. ”A Little Hate for Now” er lige på og hårdt, og vi får serveret hurtige trommer og powerfuld riffing igennem hele nummeret. Her kan man ligeledes høre keyboard/synth ligge i baggrunden og give noget fylde og samtidig sætte standarden for denne her dystre atmosfære, som bliver forstærket af Mikkel Ottosens stemme. Der growles igennem det lyriske univers, og her bliver det for alvor interessant. Ofte bliver growl en mudret omgang, men på stemmen her kan man rent faktisk høre, hvad der bliver sunget, og det er en dejlig, forfriskende omgang. Lad mig ligeledes fremhæve nummeret ”Dance with the Insane”, som er et nummer, der er spækket med små finesser. Man kan gennem nummeret høre synth-delen, der stråler igennem, men ikke mere end at der er plads til, at hvert instrument isoleret set også fremhæves og giver en god balance. Der er et støt og fedt tempo krydret med Mikkel Ottosens growl.

Man har leget med forskellige effekter på dette album, så hver gang man sætter sig for at lytte, opdager man nye elementer. Det gør, at det samlet set ikke bliver kedeligt eller trivielt. Der er igennem hele albummet fede riffs og hooks, og trommerne får alt, hvad de kan trække. Dette kan især høres på skæringen ”Dystopia”, som er en musikalsk rutsjebane. Man kører op og ned i tempo, bremser lidt for dernæst at sætte tempoet op igen, dykker ned, kører rundt om hjørnet, trækker i bremsen, fed groove og trommesmadder. Gennemgående er der på hele albummet en god harmoni og en excellent vekslen mellem det tunge og det dybe og de melodiske passager. De elektroniske effekter er organiske, dynamiske, flotte og fængende, og igen får man en ny oplevelse for hver gennemlytning.

Melodisk superliga

Lightchapter har en ny og anderledes tilgang til dødsmetal. Det er et mix af moderne metal, der møder melodisk groovemetal, som igen møder elementer fra alternativt metal. Alt sammen kogt sammen og serveret i en fællesnævner: melodisk dødsmetal. Det er dynamisk, rytmisk og ikke et umenneskeligt støjmekka af format, der river dine trommehinder til blods. Det er dødsmetal, man kan fordybe sig i, med en skarp lyd og en flot produktion. Det er Tue Madsen, der har siddet og drejet på knapperne, og det er lige præcis dén mand, der forstår sig på finesser, som dette album er et overflødighedshorn af. Hvem andre, fristes man til at spørge, end Tue Madsen kan få dette frem? Det her, mine damer og herrer, er et seriøst bud på moderne, melodisk dødsmetal spækket med detaljer, som kræver, at man slår ørerne ud, sænker paraderne og bare nyder. Oplevelsen bliver bare bedre og bedre.