Kanonenfieber - Menschenmühle

Menschenmühle

· Udkom

Type:Album
Genrer:Blackened Death Metal, Melodic Black Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Achtung!

Black metal og Første Verdenskrig er en kombination så klassisk som flæskesteg og brun sovs – det er simpelthen et faktum. Marduk, 1914, God Dethroned, Minenwerfer, Panzerfaust og mange andre har bevist dette igen og igen de sidste mange år. Derfor bidrager tyske Kanonenfieber ikke med noget nyt i forhold til det tematiske, om end en daglig påmindelse om de utallige rædsler, som ”Krigen, der skulle ende alle krige” bragte med sig i stedet. Men hvad bidrager bandet så med i stedet? Svaret må være en debut lige så hårdtslående som Tykke Bertha!

Bluesguitar, bassolo og håbløshed

Kanonenfieber er et helt nyt band, derfor er der ikke megen info at finde om dem. Men klassisk for genren har vi at gøre med et enmandsprojekt – noget jeg altid har fundet imponerende – og Menschenmühle er kun med til at cementere det faktum. Stilistisk balancerer musikken mellem blackened death metal, melodisk black metal, melodisk dødsmetal og atmosfærisk black metal, så det endelige resultat formår at være relativt varieret, og bandet viser, at det ikke ønsker at blive sat ned i en specifik kasse, og at der samtidig er nogle ret store armbevægelser. Men man får også kun lov til at give et førstehåndsindtryk, så en debutudgivelse skal helst ville en allerhelvedes masse ting og vise både ambitioner, potentiale og talent. Heldigvis for Kanonenfieber, så udviser Menschenmühle alle disse og endda lidt til. Tag nu for eksempel albummets tredje nummer, ”Die Schlacht bei Tannenberg”, der mod slutningen afbryder sin ”Amon Amarth møder Marduk”-struktur for at bryde ud i en nænsom bluesguitarsolo (meget a la Minenwerfers ”Der Blutharsch” fra Alpenpässe) – hvilket er helt utroligt stemningsfyldt og viser, at Kanonenfieber er villig til at tænke ud af boksen, hvis det er det, der skal til for at hæve niveauet. Det samme gør sig gældende, da ”Grabenkampf” pludseligt får en bassolo, noget ret så sjældent når det kommer til black metal.

Jeg bliver også nødt til at rose vokalen, der formår at spænde relativt bredt – bevares, vi er stadig ude i enten dybe growls eller hæse skrig, men hvad havde du ellers forventet af genren? Vokalen er mixet således, at man næsten bliver i tvivl om, hvorvidt skrig og brøl bliver leveret af en eller to vokalister – det skaber illusionen af en duet, hvilket fungerer utroligt godt – det primære eksempel på dette må være ”Ins Niemandsland”.

Nøgleordet for Menschenmühle må være ”stemning”. Alt lige fra albummets cover til lyrikken, der er inspireret af fundne breve fra tyske skyttegravssoldater, er med til at give en fornemmelse af den håbløshed, som de deltagende i krigen må have følt konstant. ”Krigen, der skulle ene alle krige” skulle vise sig at være et utrolig forkert navn, og selvom den ofte står i skyggen af sin langt mere brutale lillebror med det verdensberømte overskæg, så må vi aldrig glemme ”Den Store Krig”.

Op fra de laurbær!

Menschenmühle er nok en af de mest imponerende debuter, jeg længe er stødt på. Sangskrivningen, produktionen, mixet, tematikken, lyrikken og stemning er alle til UG med kryds og slange. Hvis Kanonenfieber kan formå enten at holde det her niveau, eller for den sags skyld toppe det, ja så har vi altså at gøre med et navn, der nok skal nå langt! Det er næsten umuligt at sige noget negativt om Menschenmühle, men alligevel må han ”nøjes” med en otter, for det skulle jo nødigt stige bandet til hovedet – det værste, der kunne ske, var, at Kanonenfieber begyndte at hvile på laurbærrene!

Tracklist

  1. Die Feuertaufe
  2. Dicke Bertha
  3. Die Schlacht bei Tannenberg
  4. Der letzte Flug
  5. Grabenlieder
  6. Grabenkampf
  7. Ins Niemandsland
  8. Unterstandsangst
  9. Verscharrt und Ungerühmt

Tilføj kommentar