Med alt i alt snart 35 år på bagen er Kaipa en institution i europæisk prog-rock. De har været i stand til at holde en stabil lineup igennem mange mange år,fraset skilsmissen fra, i prog kredse, legendariske Roine Stolt (Flower Kings, Transatlantic osv.), der forlod bandet i 2005. Kaipa spiller oldschool symfonisk prog-rock, med rødder i folktraditionen, og der er da også meget 70’er feel over "In the wake of Evolution". Den svenske progrock har altid haft en lidt speciel feel, der er anderledes end f.eks de engelske bands fra samme tid og genre (eks. Genesis, Yes osv) Kaipa huser sanger Patrick Lundström, som også synger i Ritual, hvis "quirky" mumitrolds-univers jeg holder meget af. "In the wake of Evolution" er en ret alsidig plade, numrene et helstøbte og ret forskellige. Jeg er vild med den 17 min. lange episke "Electric Power Water Notes" flot helstøbt prog-piece, og det fine lille instrumentale "Folkia’s first Decision", til gengæld er jeg så ikke så vild med det næsten Savage Rose-agtige "The Words are like Leaves", feat. Aleena Gibson, der har en vokal ikke langt fra Anisettes. Så på den måde er det en fin lille æske chokolade, men jeg kan altså ikke fordrage dem med for meget Mike Oldfield. Dette er ikke en metal-skive overhovedet, og hvis jeg mangler noget, så er det eksplosivitet. Det er simpelthen for pænt til mig, men ind imellem så smukt at jeg alligevel må overgive mig. Og jeg behøver vel ikke sige at indpakningen i den grad er i orden, dette er jo en prog-skive. Musikerne er fantastiske og man fornemmer faktisk at Kaipa er en enhed og ikke endnu en ulidelig prog-se-hvor-dygtig-jeg-er supergroup. Det er Kaipa’s store force. Absolut ikke noget nyskabende, men kompositorisk holder "In the Wake…" vand, og kommer til at være en skive jeg vil slappe af til på terassen, og så vil selv naboerne ikke blive alt for sure.