Vind i sejlene
2019 har været et forrygende år for ukrainske Jinjer. Bandet har haft masser af mediebevågenhed, turneret verden tynd med bl.a. Soilwork og Amorphis, og i januar smed de den anmelderroste ep Micro på gaden. Kvartetten er tilsyneladende fuld af idéer, for bare ni måneder efter Micro fik vi Macro – et fuldlængdealbum på 40 minutter. Pladen er den fjerde i rækken siden 2013, og det store spørgsmål er vel, om Jinjer fortsat kan leve op den til hype, der er omkring dem.
Meget mere end ”Pisces”
Det korte svar på ovenstående må være et rungende ja. Med Macro viser de fire ukrainere endnu en gang, at de kan levere kreativ og potent, innovativ og langt hen ad vejen spændende musik. Det er hverken metalcore, melodød eller prog metal, vi møder på Macro, men derimod en eklektisk sammensmeltning af alverdens genrer og stilarter: ”Pit of Consciousness” peger mod den aggressive djent, ”Home Back” implementerer et jazzet mellemspil, og – hold nu fast – ”Judgement (& Punishment)” er reel reggae.
Det lyder måske som en rodet omgang, men for Jinjer fungerer det. Eugenes fyldige bas, Romans energiske guitar og Vladislavs tunge trommer holder sammen på det hele, og i centrum står den karismatiske forsanger Tetiana. Den lille ukrainer tog verden med storm i 2017, da hun på ”Pisces” (som p.t. har over 30 millioner visninger på YouTube!) demonstrerede sin imponerende sangstemme. Ubesværet vekslede hun mellem en fløjlsblød stemme og brutale brøl – og det samme gør sig gældende her på Macro. Hør bare åbningsnummeret ”On the Top”. Det er både aggressivt og følende. Flot arbejde. Læg dertil, at bandet har stykket nogle fine sangtekster sammen, der behandler alt fra børnemishandling (”Retrospection”) til krig i Ukraine (”Home Back”).
Man fornemmer hurtigt, at Jinjer har en masse på hjerte og mange idéer, de gerne vil prøve af. Eksperimenterne lykkes på størstedelen af Macro, og indimellem er det faktisk ret interessant: I ”Retrospection” synges der på ukrainsk – noget, bandet sagtens kunne dyrke endnu mere – og på ”lainnereP” får vi en atmosfærisk nyfortolkning af ”Perennial”. Desværre virker både ”Pausing Death” og ”Noah” temmelig retningsløse, og de formår aldrig rigtig at fænge – heller ikke, selvom ”Pausing Death” byder på flot basarbejde.
Mikro eller makro?
Vær ikke i tvivl: Macro er en ambitiøs og spændende plade, der har meget at byde på. Bandet kommer godt rundt i de forskellige genrehjørner, og de er ikke bange for at tage en chance. Desværre står Macro ikke helt mål med Micro, der virker mere kraftfuld og har flere fængende numre som for eksempel ”Ape” og ”Teacher, Teacher!”. Har du ingen planer lørdag den 20. juni, så sørg for at møde op på Refshaleøen – for mon ikke vi får hits fra hele bagkataloget, når Jinjer gæster Copenhell 2020? Jeg tror det.
