Hva' er det ikke Riot eller Jag Panzer? Nej, det er InnerWish fra grækenland, med deres anden longplayer, "Silent Faces", der giver den alt hvad de har lært. Her er noget for den meget kræsne Melodic Power freak. Der spares ikke på breaks, doublebass og melodiøse solier samt en meget flot stemme der helt afgjort er med i den tunge ende af power lead singers. De er det helt store metal navn i deres hjemland, eller nej; de er de største! Mere fakta kan jeg faktisk ikke lige finde om InnerWish, men det er jo også ligegyldigt for dem der kender dem. Kommer man og spørger en hvilken anden europæer, så er der ikke mange der kender navnet InnerWish, men det burde der være en go' chance for i den nærmeste fremtid, hvis bare bandet lige får justeret et par småting hist og her. Fordi de mangler lige "det" sidste for rigtig at tænde mit "Metal Heart" for at slå igennem for alvor: Ikke fordi de er dårlige musikere, tværtimod; de mestrer virkelig deres instrumenter til UG og albummet er i den go’e ende af skalaen, men efter at have hørt skiven et par gange, er det ligesom at luften fiser af ballonen. Numrene er godt skruet sammen og det virker, men ideerne og de små detaljer der gør at et album bliver holdbart i længden, er bare væk efter et stykke tid. De mangler også lige den originalitet, som gør at de bliver et one of a kind band, fordi der findes så mange bands, der netop spiller den samme stilart som de gør. Der genlyder alt for ofte temaer, som man har hørt før. Men er du til det tidligere Queensrÿche, Riot eller Jag Panzer, så er der virkelig noget at gå til og jeg er sikker på at vi nok skal høre mere til disse meget talentfulde grækere i fremtiden. Alt i alt et godt album der vil passe til enhver Power Metal samling. Og skulle du sidde inde med noget info om disse gæve græske gutter, så er du velkommen til at maile mig.
Læs også
Hvis du synes om InnerWish, kan du måske også lide Morifade. Læs også vores anmeldelse af Morifade - Domi<>nation:
Kommentarer (2)
tgp88
"Og skulle du sidde inde med
"Og skulle du sidde inde med noget info om disse gæve græske gutter, så er du velkommen til at maile mig."
Prøv hjemmesiden evt. :-)
rth
Tidligere anmelder
Indlæg: 14
Tja det havde jeg ikke lige
Tja det havde jeg ikke lige tænkt på:)....men godt at du er vågen ;)