Incrave - Dead End

Dead End

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Melodisk Metal
Spilletid:43:06
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det svenske band Incrave hed oprindeligt Evergrace, men skiftede sidste år navn – de genudgav sågar deres debutalbum under det nye bandnavn. Så var der ligesom styr på sagerne forud for udgivelsen af deres nye album "Dead End". De seks unge mennesker (gennemsnitsalderen er 22 år) spiller en art melodisk, halvprogressiv, halvpower-agtig metal (ikke alle numre går specielt stærkt), med en lidt goth-agtig kant. Udtrykket er på en gang dystert og pompøst-poppet.

Der er mange ting ved "Dead End", jeg mægtig godt kan lide. Incrave har nogle dejlige molharmonier og flotte stemninger. F.eks. kan jeg godt lide det lidt åbne, rumlige lydbillede på et nummer som "A Shadow in the Dark" og det lækre akkordskift i mellemstykket på åbneren "Shattered". Den diskrete brug af samples og ekkoeffekter, der forekommer, kombineret med let melankolske melodilinjer (lyt f.eks. til "Unveil the Truth") får mig til at tænke lidt på finske Mehida, mens en stor del af materialet minder mig om Evergrey.

Det svageste punkt ved Incrave er forsanger Johan Falks stemme, der desværre er meget forceret og nasal. Musikken i sig selv fejler imidlertid ikke noget, faktisk er den af og til rigtig behagelig at lytte til, så i det omfang man kan abstrahere fra vokalen, er "Dead End" et udmærket produkt.

Tilføj kommentar