Impalers spiller koncert på Winter Metal Magic 2022.
Impalers - Power Behind the Throne

Power Behind the Throne

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Spilletid:44.45
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Impalers udvider dansk metals arsenal

Thrash metal var det nye syge tilbage i 80’erne, hvor den Californiske bay area med bands som Metallica, Slayer, Exodus og Megadeth huserede, øst på eksisterede bands som Anthrax, Overkill samt Whiplash. Brasilianerne havde Sepultura, Sarcófago og Dorsal Atlântica, og sidst - men ikke mindst – havde vores tyske naboer bands som Destruction, Kreator og Sodom. Thrash metallen begyndte dog langsomt at dø i 90’erne, og var i en periode ikke noget, som man hørte meget nyt af. I midt 00’erne begyndte der så at opstå en retro genoplivning af thrash metallen, hvor stærkt promoverede Evile udgav albummet Enter the Grave i år 2007, og som de fleste nok anser som værende et bærende gennembrud for genoplivningen af thrash metal. Dog har disse nye bands også modtaget en masse kritik – men det hænder jo, hvis man forsøger at skabe noget, som eksisterede – og var – populært for 30 år siden. Vi danskere har kunnet føle os lidt stolte med et medlem som Lars Ulrich i Metallica, og også et band som Artillery. Invocator er også værd at nævne. Men Danmark er også repræsenteret på denne nye bølge af thrash. Essence smed deres debut Lost in Violence ud tilbage i år 2011, Battery, som udgav en EP sidste år samt en række demoer førhen. Så har vi Impalers, som jeg har fået fornøjelsen af at anmelde. Bandet stammer fra Sønderjylland, nærmere betegnet, Haderslev. Personligt har jeg kendt til dem i et par år, dog uden at have hørt dem før nu. De har udgivet to demoer tilbage i henholdsvis 2009, og 2011. Og nu har de så fået smidt deres debut, Power Behind the Throne, på gaden. Albumcoveret er fedt, men nok ikke just det, som jeg binder sammen med thrash metal – det minder mig faktisk om Judas Priests Nostradamus album fra år 2008. Men lyttet har jeg skam fået gjort! "Fear" er første sang på skiven, og det er en fantastisk starter, som formår at opbygge en optakt til kaos. Samplet regn og torden samt en atmosfære af død og spøgeri er måske ikke just den vilde start, men kort tid inde sparker en ren guitar ind, godt som man tidligere har hørt i bands som fx Sepultura og sågar senest hos Vektor. Den bliver efterfulgt af en dejlig basgang. Bomben springer ved et sidste tordenskrald efter et minuts tid cirka, og så er trommerne også på samt en lead guitar, og der går ikke mange stunder, før riffingen bliver hurtigere – i bedste thrash manér. Og det her er det syge. Søren Crawacks vokaler er jeg desværre ikke super imponeret af. Han lyder lidt som Mille Petrozza, som han lød tilbage i de første Kreator dage. Crawacks vokal er bare lidt hæsere. Jeg er personligt ikke super fan af sådanne vokaler i thrash metal, men det falder garanteret i andre folks smag. Jeg er super liderlig for fede thrash riffs samt fede leads, kæmpevise bunker af guitar soloer, det er lige mig. Impalers byder på rigtig meget på sådan noget, men desværre har deres sange tendens til at ryge i glemslen relativ hurtigt. Man får hurtigt en idé om albummets lyd, men de enkelte sange er svære at adskille. Dette album er helt bestemt en såkaldt "grower", og det er lidt en skam. Musikken er tempofyldt, og man får let lyst til at bevæge hovedet på den klassiske metal måde, og måske er det også nok for nogle folk, men personligt behøver jeg lidt mere, end bare det. Det har faktisk taget mig en del tid at få adskilt deres sange lidt fra hinanden. Produktionen på albummet er fin, men trommerne virker lidt for lave og langt ude i forhold til resten af musikken. Som genrebeskrivelsen angiver, så er thrash metal domineret af guitaren, og det er netop det, som sker her. Trommerne er i den klassiske thrash stil, ergo ikke noget at lægge så meget mærke til. Dog er der blast beats hist og her. Bassen bliver der også fyret op for hist og her med nogle fine basgange og gimmicks, men ellers forholder den sig anonym, hvilket er den vanlige rolle i denne genre. Disse indikatorer slår klart fast, at Impalers er ægte retro. Lyrikken på skiven har jeg ikke kunne læse, men jeg har forsøgt at høre mig frem til noget hos Crawacks hæse vokal. Det handler lidt om noget med død og det med, at jorden formentlig har en undergang en dag. Der findes et instrumentalt nummer på skiven også, det er sang nummer otte, "When the World Hungers", som varer syv minutter. Tempoet her er i størstedelen af sangen lavt tempo. Alt i alt er Impalers Power Behind the Throne en fed oplevelse tilbage i tiden, og jeg er stensikker på, at de har en stor fremtid i sin genre. Det er også bare en bonus, at de er danske. Albummet er spækket med en masse fede riffs samt soloer, men vokalerne trækker det lidt for mig, og så er problemet også lidt, at den generelle lyd er for ens. Men hvis du er thrash metal fan – især af den tyske bølge - bør du nok ikke hoppe over denne udgivelse!