Jeg må indrømme at jeg var ret fortvivlet da der skulle fastsættes en karakter for denne skive. Meget af det er hørt før og alt hvad der minder om traditionel nu-metal er efterhånden ved at være trættende. Men alligevel formår This Illusion at levere deres materiale så det fænger utrolig godt.

Stilen på denne mini-cd, som i øvrigt er det engelske bands debut, er et friskt mix af emo og så den moderne nu-metal. Det er dog svært at dele CD’en op og sige hvornår der spilles hvad, da disse engelske gutter blander det ret godt og samtidig uden at det bliver rodet og uoverskueligt. Men hvis man opdeler det groft i emo og nu-metal må jeg sige at det klart er emo stykkerne der kæler for lytterens ører. Det skyldes hovedsageligt at vokalen heri er rigtig passende til emo, hvorimod den i de mere metalliske stykker er knapt så velfungerende, hvilket gør at man hurtigt kommer til at holde mere af de perioder hvor der synges frem for dem hvor der råbes.

Nu er emo ikke den genre der er mest fremme og det er begrænset hvor mange rigtig populære bands der er, og meget få opnår stjernestatus som det f.eks. ses indenfor metalcore og nu-metal, men med en god røvfuld PR kunne This Illusion godt gå hen og blive et band, som bryder den triste tendens og skaffer sig anerkendelse verden over. Men det kræver at de på et, forhåbentlig kommende full-length album, fortsætter den iørefaldende og fængede stil som de her kører.