Holy Dragons - Zerstörer

Zerstörer

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det er hellige! De er drager! De er Holy Dragons! Kan det blive mere klichefyldt end det? Ja, faktisk.

Holy Dragons er et power-metalband fra Kazakhstan, og de blev dannet i 1997. Siden da har de fået nogle nye bandmedlemmer ind, nogle er gået, og de har lavet hele 14 studiealbums, samt en række singler og demoer. Deres 15ende studiealbum hedder Zerstörer, og det er ikke den mest unikke oplevelse.

Albummet lægger ud med introen "Voices Of Lie", som er mere eller mindre intetsigende. Derefter kommer nummeret "Doomsday Angels", som har en rigtig god intro med et forholds simpelt riff. Derefter kommer vokalen, som lyder som en dårlig parodi på Rob Halford. Soloen i sangen er dog forholdsvis unik, og ret imponerende evnemæssigt. Der er nogle små instrumentaler imellem, blandt andet "The Day After", som er spillet på arkoustisk guitar, og har et arabisk-agtigt præg over sig. Men på trods af at de kan spille deres instrumenter, at guitaristen spiller nogle rigtig fede soloer, og trommeslageren gør det rigtig godt, så er deres musik, så klichefyldt at det gør ondt. Det mest nyskabende man finder er de arabiske elementer, som er utrolig sjældne. Hvis de havde været der mere havde de fået en højere karakter.

Doomsday Angels er den bedste sang på albummet