Fus-ro-da!

Hvis man nogensinde har spillet The Elder Scrolls V: Skyrim, så er man helt med på, hvad en ’draugar’ er for en størrelse. Men for alle dem, som ikke har brugt uendelig mange timer på at fus-ro-dah’e alt og alle ud fra de høje tinder, så tillad mig da at forklare: En ’draugar’ eller en ’draug’, som den hedder på dansk, er den nordiske pendant til den klassiske zombie. Et udødt væsen, der rejser sig fra graven for at gøre livet for alle de omkringpasserende rigtig trælst. Vi må derfor antage, at en ’hateful draugar’ er ekstra træls. Hersir (bandet, ikke den nordiske stormandstitel) er et ganske nyt band fra noget så eksotisk som Gøteborg, og efter tre demoer er kvartetten klar med sin debutskive – nemlig Hateful Draugar From The Underground!

I det mørke Norge med de mørke skove …!

Qua kombinationen af deres nationalitet og musikalske ståsted er man fristet til at antage, at Hersir vil lyde som enten Watain, Dark Funeral eller Dissection. Man skal dog ikke mange sekunder ind, før man indser, at vi altså skal længere nordpå – for dét her album er så norsk, at blodtypen er myseost.

Tag nu bare ”The Ironclad Fighters of Hjaðningavíg”, hvis intro er decideret tyvstjålet fra ”Ea, Lord of the Depths” af Ham-som-ikke-må-benævnes i 92 – helt generelt så kunne det nummer snildt stamme fra en af Den Hvide Greves første plader. Dog viser Hersir hurtigt, at de kan andet end at lyde som endnu en norsk black metal-klon, for allerede på det næste nummer, ”The Fiddler”, står det klart, at de er bekendte med andre egne end Skandinavien. Sangens primære riff har en legesyge og en struktur, der har noget neoklassicistisk over sig – hvilket er et klædeligt frisk pust. At det så minder en hel del om Thyruz, er så en anden sag. Det viser sig dog, at denne musikalske deroute blot var et svinkeærinde.

Vi havner nemlig hurtigt i Vikernes-tributland igen med ”Walking the Way of Giants”, hvori riffet er utroligt tæt på det i ”Det som engang var”. Det er dog ikke kun Varg, som Hersir virkelig er tossede med, for de andre gamle norske mestrer som Emperor, Gorgoroth og Immortal bliver da også hyldet igennem albummet – så man kan næppe kalde Hateful Draugar From The Underground det mest kreative album nogensinde.

På rette spor

Hateful Draugar From The Underground er da en godkendt debutskive, ingen tvivl om det. At halvdelen af materialet så stammer fra en tidligere demo, trækker ikke ligefrem op, da det jo strengt taget betyder, at det kun er den anden halvdel, der er nyt materiale – hvilket er en kende dovent. Men til trods for at man har hørt det hele utallige gange før, og at der absolut intet nyt er i at hylde nittepandaerne fra nord, formår Hersir at gøre det på en overbevisende måde. Og selvom, at der er plads til forbedring, så er de da på rette spor.