Solidt spadefræs fra Accept-legenden
Vorhersagbar? Repetitive? Schnell vergessen? Nein!
Er man til tysk hard rock med masser af bombastisk guitarfræs, skal man lige spidse øjne og ører og læse med her. Den tidligere Accept-guitarist Herman Frank har nemlig lige udgivet sit femte soloalbum, og det er faktisk slet ikke tosset. Normalt er der en tendens til, at disse evindelige soloudspil fra en eller anden gammel gut fra et eller andet gammelt band er nøjagtig, som man tror: forudsigeligt, ensformigt og hurtigt glemt. Men, men, den fælde er den gode Herr Frank heldigvis ikke røget i på Two For A Lie.
Weltklasse-gitarre
Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke helt kan finde rundt i Herman Franks diskografi. Jeg har ganske enkelt mistet overblikket. Simpelthen af den årsag, at manden i sit lange liv har indspillet et hav af plader med ikke mindst Accept og Victory, men også med navne som Hazzard, Sinner, Poison Sun og en del flere. Og nu også soloalbum nummer fem. Men man kan stadig ikke klandre ham for at ligge på den lade side, selvom han er fyldt 62 år, og det kan sandelig heller ikke høres på hans guitarspil. Two For A Lie er nemlig ren kræs for enhver guitarelsker.
Med sig på albummet har Herman Frank sanger Rick Altzi fra Masterplan, bassist Michael “Mülli” Müller fra Jaded Heart samt de noget mere ukendte Mike Pesin og Kevin Kott på henholdsvis guitar og trommer, og de fem udgør en uhyre velspillende kvintet. De tre første skæringer lever umiddelbart op til fordommen om velproducerede ligegyldigheder fra en afdanket stjerne, men når man kommer hen til nummeret “Eye Of The Storm”, skal jeg love for, at ens forudindtagethed bliver gjort til skamme. Her er der fart, tempo, melodi og ikke mindst en øresønderrivende lektion i proper heavy-spade, når det er allerbedst. Og sådanne overraskelser byder pladen endda på flere af. “Just A Second To Lose” og “Danger” kunne snildt have været med på soundtracket til Top Gun, og selvom Herman Frank på ingen måde opfinder den dybe tallerken og det meste af tiden kører den hjem på rutinen, er melodierne, omkvædene og ikke mindst guitarspillet ret så medrivende. Og produktionen! Den skal altså også lige nævnes. Guitarspil af denne kaliber fortjener den bedst mulige lyd, og det må man sige, Two For A Lie har.
Deutsche Qualität
Fans af sublimt spillet heavy-spade, Herman Frank og selvfølgelig også fans af Accept og det, der ligner, må ikke snyde sig selv for denne glimrende plade. Bevares, det er langt fra alle numre, der er lige gode, og den bliver næppe kåret til årets album nogen steder, men det er bestemt heller ikke den ligegyldige og hurtigt glemte soloudgivelse, som jeg personligt havde frygtet. Trods lidt forudsigelighed her og der undgår Herman Frank i det store hele at ryge i ensformighedsfælden, og får på en aldeles vellydende plade leveret en håndfuld uhyre fede skæringer. Guten Appetit.
