Smid hovedet i guillotinen
Den københavnske deathcore-kvartet udgav tidligere på året deres EP, Abandon Hope. En plade vi ikke har fået tilsendt Detektoren, men vi har besluttet os for at tage et kig på den alligevel grundet omtalen. Bandet har spillet flere koncerter rundt om i landet i år, og ifølge fortællingerne, så er der tale om en potent omgang core med masser af slag i. Noget der kan puttes i kategori med bands som Cabal, Lifesick og Rot Away. Spørgsmålet er om Henret kan tage livet af os med deres slagkraft, massive breakdowns og voldsomme guitar-chugs, eller om de har det hele i navnet
.Jeg håber på en omgang, hvor nok de fleste nakker og øregange forhåbentligt bliver sat på prøve.
Den hårde kerne
Jeg kan allerede slå fast med det samme, at denne EP er præcis, hvad mange metalcore/deathcore-fans i Danmark vil have. Der er masser af forvrængning på guitarerne, som runger af sted, og tonsvis af tonstunge breakdowns. Det er lige før, der næsten er for meget af det gode. Bandet skaber også en meget dyster atmosfærisk lyd ved hjælp af guitarspillet, som man netop kender det fra Cabal. Derudover har de noget af Knocked Looses aggressivitet i lyden. At de i Henret lyder en del som Cabal er knap så overraskende, da den ihærdige Chris Kreutzfeldt, guitarist og producer for Cabal, også har produceret Abandon Hope. Generelt har Kreutzfeldt hænderne i mange udgivelser i den danske metal-, death- og hardcorescene, og man kan som regel godt høre hans aftryk på det. Guitarernes rungen, deres tuning og måderne power-akkorder spilles, er ved at lyde meget bekendt efterhånden.
Hvad der kendetegner mikset og produktionen fra Kreutzfeldt er dog også, at lydbilledet er knivskarpt, og det er absolut også tilfældet på Abandon Hope, som er direkte i smasken, som den skal være. Der er lækre momenter, hvor man bare kan høre, hvordan basstrengene bølgende skaber en dybt røst til breakdowns. Tempoet går så langsomt, at enhver famøs brun tone må rammes. Hele håndværket er klart, som det skal være på EP’en, da formålet er at levere en omgang eksplosiv deathcore, der kan uddeles luft-karatespark til.
Selvom Abandon Hope er en forholdsvis kompakt pakke med sine knap 17 minutters spilletid, så bliver ensformigheden dog for stor. Musikken buldrer derudaf på formular, og efter 5 gennemlytninger vil jeg stadigvæk ikke kunne skille numrene fra hinanden. Hvis jeg havde sat pladen på shuffle uden at kunne se sangnavnene, ville jeg ikke kunne gætte, hvilken sang der spillede. Noget jeg ikke tit oplever. Der mangler lidt flere melodier, og mere gennemslagskraft på Anders Iversens vokal. Hans skrig virker lidt hæse og flade og mangler saft og kraft for at bringe intensiteten op på et højere niveau, som man netop kender det fra Knocked Loose eller Cabal. Her kunne man muligvis også have skruet på et par knapper i produktionen.
Brutalt, men ikke en henrettelse
Henret opfinder ikke den dybe tallerken med denne EP. Den er dog lige præcis alt det, en superolid deathcore-plade skal være. Der er dysterhed, intensitet, nerve og spandevis af breakdowns, selvom ensformigheden er lidt for stor. Det er ikke dårligt på nogen måde, og af en debutudgivelse at være, så vil jeg godt tage hatten og sige ”Godt gået”. Der vises om noget gode takter for, hvad bandet kan levere i fremtiden. Hvis Henret med tiden får skabt en mere særpræget og unik lyd, så man ikke er i tvivl om, at det er Henret man lytter til, så vil bandet hurtigt kunne ramme toppen i den danske scenen. Måske kan de også gøre sig bemærket i udlandet, det må tiden og viljen vise. Så Henret, velkommen til den hårde brutale kerne af yderst solide danske bands i jeres felt. Ingen tvivl om, at jeg ser frem til at fange jer live derude.
