Hellsaw  - Cold

Cold

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Spilletid:46:48
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Østrigske Hellsaw er en blackmetal duo bestående af Aries – vokal og guitar/bass og Svart der spiller trommer. Cold er deres tredje udspil. Black metal er ikke længere bare elendigt produceret larm fra en kælder i Bergen. Genren har sprængt sine trange rammer, og vidreudviklet sig, og dermed reddet sig selv fra døden. Et band som Immortal har bragt død/thrash og black sammen i en unholy alliance, og det er denne stil som Hellsaw spiller. Duoen fra Graz har en del thrashindslag i deres kolde black metal. Hør bare det fænomenale nummer "Cold Aeon" der virkelig ryster spindelvævet ud af hovedet på mig. Men Hellsaw er også tro mod rødderne, og det drukner bestemt ikke i thrash det hele. Der er plagede hyl i bedste Burzum stil, og kold, kold black metal på skiven. Hør "Moonlight Diabolicum" eller det smukke og korte Austere-agtige nummer "Sulphur Prayer" De østrigske bjergtoppe er næsten lige så kolde og forladte som de norske fjelde. At Hellsaw ikke er bange for at eksperimentere med, og udforske grænserne indenfor black metal, høres tydeligt i nummeret "I Saw Hell". Et mærkeligt punkinspireret nummer. Men vældigt fængende. Alt i alt er det er rigtig godt album Hellsaw har lavet. 7 kranier.

Metalvinyl

Tilføj kommentar