He Is Legend blander nu-metal med stoner-rock, opdateret pigtrådsrock à la Wolfmother, bonderøvsheavyrock i stil med Skid Row og elementer af art-rock som f.eks. Oceansize. Bandet nævner selv vidt forskellige navne som Rob Zombie, Tom Waits, Nick Cave, The Melvins, Foo Fighters og Neurosis som nogle af deres inspirationskilder – det næstsidste kan der måske være noget om, mens de øvrige ligheder er knap så tydelige (jeg kender ganske vist ikke Melvins godt nok til at udtale mig herom).
Forvirret? Det er der god grund til, for "Suck Out the Poison" stikker i vidt forskellige retninger. Der er en verden til forskel på numre som den nærmest Volbeat-agtige åbner, "Dixie Wolf (The Seduction Of…)", den mere dystre, snørklede "China White II", den aggressive, halvgrowlede "Serpent Sickness", den lille, skæve alternative rockperle, "The Pot Bellied Goddess" og den 70’er-influerede "(((louds", der har en lidt soul-agtig afslutning med henført kvindesang.
"Suck Out the Poison" er på den ene side et interessant bekendtskab, fordi man aldrig rigtig er forberedt på, hvad der møder en stilmæssigt, og på den anden side et frustrerende album, fordi de forskellige genrer, bandet er inspireret af, ikke virker helt ordentligt forenet, selv om titelnummeret gør et godt forsøg. Forsanger Schuylar Croom forsøger at binde tingene sammen med sin vokal, men desværre er hans metode ofte at bryde ud i nu-metal-agtige skrig for ligesom at minde lytteren om, at han og de andre musikere altså er vrede, selv om de ikke larmer hele tiden. Croom har heller ikke nogen særlig stor stemme og en uheldig tendens til at synge lidt fladt og hæst (med halsen), men jeg synes dog han har nogle fede fraseringer i de mere alternative passager, f.eks. på førnævnte "The Pot Bellied Goddess".
Stilmæssigt er He Is Legend et band ud over det sædvanlige, men også et band der kan arbejde meget mere med at finpudse deres originale takter. Foreningen af inspireret artrock og lad-os-drikke-en-masse-øl-metal ender ofte i nogle ret mærkelige madder. Som helhed er "Suck Out the Poison" dog bestemt et lyt værd, hvis man finder beskrivelsen ovenfor interessant. Jeg er i hvert fald ikke helt færdig med at uddestillere de gode øjeblikke på albummet.
