Dead Poetic spiller energisk, rocket nu-metal med tydelige inspirationer fra A Perfect Circle (især deres første album , "Mer de Noms"). Det gælder i udtalt grad numrene "Cannibal Vs. Cunning", "Self-Destruct & Die" og "In Coma". Vokalen er overvejende meget ’pæn’ og kun med afmålt inspiration fra cirklens Maynard James Keenan. Lejlighedsvis er vokalen mere råbende, som nu-metal-genren jo ofte fordrer, f.eks. på "Lioness".

De første 9 numre kører meget i det samme massive støjniveau. Vi skal helt hen til albummets tiende nummer, "Paralytic" før vi får nogle mere afdæmpede passager. Disse dominerer til gengæld resten af albummet, idet både "Animals", "Crashing Down" og "Copy of a Copy" er ret stille sange. Den afsluttende "Vices", får lidt mere hegn på, men uden helt at komme op i det samme energiniveau som albummets første numre.

Mens der er et vist punch og hitpotentiale i nogle af de tunge numre, så kører de stille numre lidt for meget i tomgang, især harmonisk. Jeg ved ikke, om albummet simpelthen er tænkt i to dele, men ellers kunne man også godt ønske sig at sangene havde været bedre blandet, frem for at vi først får alt det hårde og derefter alt det bløde (og desværre også kedelige). "Vices" er ikke noget dårligt album, det er bare ikke særlig musikalsk interessant, og sammensætningen af numre virker fejldisponeret.