Havok - Unnatural Selection

Unnatural Selection

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 1 stemme.

Thrash N’ Roll uden kant

Amerikanske Havok er på banen igen, denne gang med deres tredje full-lenght album Unnatural Selection. Det er hårdtslående, samfundskritisk og på mange måder alt det en old school thrash-skive skal være – men der mangler ligesom noget.

Titlen Unnatural Selection er taget ud fra skivens sidste nummer. David Sanchez udtaler:

"Well, the idea of “unnatural selection" in humans altering what evolution would naturally yield. Honestly, we came up with the title; it rolled of the tongue nicely. It comes from the closing track of the album, which is about genocide. I mean, if you wanted to put a philosophical meaning on it, I think it’s because we kind of took the reins and naturally selected to make our album rock n’ roll and more old school heavy metal"

Nummeret "I Am The State" åbner skiven med et brag, og der bliver ikke lagt fingre imellem. "Give Me Liberty… Or Give Me Death" har de samme kendetegn – hurtige passager med brutale riffs og hårdtslående soloer der lugter langt væk af thrash metal. David Sanchez på rytmeguitar og vokal gør et fremragende job, og hans stemme skærer igennem de hæsblæsende trommer, kun afbrudt af de sønderrivende soloer leveret af Reece Scruggs. Men det virker som om at de taber tråden på det tredje nummer "It Is True". Havok træder ud af deres vante rammer, og prøver sig med noget mere rock n’ roll inspireret. De er ikke på hjemmebane, og det skinner tydeligt igennem. En kombination af kedelige riffs, og kompositioner der lyder usikre og uinspirerede gør at man hurtigt mister interessen. Det gentager sig på numrene "Under The Gun" og "Waste Of Life", der også mangler den kant der har været på flere af deres tidligere skiver.

Men så tager "Living Nightmare" over, og Havok er tilbage! Nummeret er dystert, brutalt, hurtigt og er overraskende velkomponeret i forhold til de tre foregående numre. Det er bestemt ikke kedeligt når de folder sig ud, og jeg kunne mærke hovedet langsomt begynde at nikke med i takt. Men det er en kort fornøjelse. "Chasing The Edge" og "Worse Than War" lyder som gentagelser af hinanden. Samme monotone gennemgang, og det glider nemt i baggrunden hvis man ikke bevidst prøver på at fastholde interessen. Coveret af Black Sabbath’s "Children Of The Grave" er på alle måder albummets svageste titel, med undtagelse af bassist Mike Leon der har sine små løb her og der. Lyden er fladere og mere "tæmmet" end nogensinde før, denne gang akkompagneret af et forsøg på skønsang der lyder så svagt og uengageret at det trækker al potentiel kraft ud af nummeret. David Sanchez har en utroligt kraftig og gennemskærende vokal, men på når der skal synges rent falder det hele til jorden med et brag, og det gør det også her. Al håb er dog ikke ude, og det hele sluttes af med titelnummeret "Unnatural Selection" der med et hæsblæsende tempo, tunge midterstykker og en følelse af 80’erne giver fornyet håb om en thrashet efterkommer til skiven af samme navn.

Unnatural Selection er på mange måder en god skive. Den har sine øjeblikke, og der er så sandelig også numre der er værd at lytte til mere end én gang. Men når det er sagt, så er der for langt mellem guldkornene. Havok ligger lige nu et sted mellem rendyrket thrash metal og rock n’ roll, og det kan tydeligt mærkes. De skal finde ud af hvor de vil hen med den drejning deres seneste skive har taget, men i processen skal der stadig tænkes over produktion, komposition og musikalsk integritet, og det virker det som om at de har glemt. Så hvis du mangler lidt hyggethrash til aftenkaffen, noget du kan have en let samtale hen over uden at skulle koncentrere dig, så er Unnatural Selection det rigtige valg.

Kommentarer (1)

Daniel Wilkens

Daniel Wilkens

Tidligere anmelder

Indlæg: 178

Genial thrash skive! Den

Genial thrash skive! Den holder hele vejen igennem... Absolut WELTKLASSE!!! \../

Daniel Wilkens gav Havok - Unnatural Selection 10/10.