Hatebreed - Weight Of The False Self

Weight Of The False Self

· Udkom

Type:Album
Genrer:Groove, Hardcore
Antal numre:12

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Længe ventet Hatebreed-album er en af årets største skuffelser

Alt godt kommer til den, som venter. Eller…?

Den amerikanske kvintet Hatebreed, der næppe behøver nogen større og detaljeret introduktion, er langt om længe aktuel med en ny plade. Hardcore/groove-bandets karismatiske frontmand, den på alle måder højtråbende Jamey Jasta, har været ekstremt flittig med sin podcast de sidste år, men måske knap så flittig med sit band. Vi skal nemlig helt tilbage til 2016 for at finde seneste album, det fremragende The Concrete Confessional, men nu er de endelig aktuelle igen med deres ottende langspiller, Weight Of The False Self. Her er dog langt fra tale om årets julegaveide, men snarere en af årets største skuffelser.

Alt for lidt, alt for ensformigt, alt for tyndt…

Seneste singleudspil, “Instinctive (Slaughterlust)” åbner pladen med et brag. Det er typisk Hatebreed med tunge riffs, et tungt og bastant beat fra den altid habile grydebanker Matt Byrne og en pissesur Jamey Jasta, der splitter dine ører ad med sine hidsigheder. Det umiskendelige groove, den symptomatiske energi og den sædvanlige omgang medrivende og mosh-venlige smadder er fuldstændig, som vi kender dem fra Hatebreed, og vil øjeblikkeligt tilfredsstille den dedikerede fan. Det samme vil den ligeledes energiske “Let Them All Rot”, som følger efter, men herfra går det hastigt ned ad bakke. Jastas monotone råberi henover den samme evindelige rytme samt riffs, der lyder næsten identiske, præger i alt for høj grad det ene nummer efter det andet, indtil pladen slutter efter sølle 35 minutter. Bevares, der er da et par fede temposkift her og der, et enkelt eller to gode breakdowns og et iørefaldende omkvæd, men når man hedder Hatebreed og ikke har givet lyd fra sig i over fire år, er 12 korte, kedelige og enslydende numre simpelthen for lidt at spise sine fans af med.

Hatebreed har en ambition om, at alle deres albums skal indeholde mindst ét nummer, som man kan starte en koncert med, og ligeledes mindst ét, man kan afslutte med. Det er jo absolut et sundt mål at have, når man brygger et nyt album sammen, men på Weight Of The False Self har jeg ærligt talt svært ved at finde bare ét nummer, der er stærkt nok til overhovedet at blive spillet live. Det er en plade så formularisk og ensformig, at jeg sjældent har hørt noget lignende. Vi skal helt frem til skivens femte skæring, “Cling to Life”, før der kommer en lille bitte variation, og så er det endda kun i form af en kort tynd guitarsolo. Seriøst? Ja, desværre. Midt på pladen finder vi dog “A Stroke of Red” og “Dig Your Way Out”, som med en snert af noget thrash skiller sig en anelse ud, men de er ikke ligefrem numre, der kan redde et skuffende helhedsindtryk, og de ændrer bestemt heller ikke på, at Weight Of The False Self er det absolut tyndeste, jeg nogensinde har hørt fra Hatebreed.

Looking Down the Barrel of Disappointment…

For en håndfuld år tilbage så jeg filmen Transformers for første gang. Det var Hollywood, når det er vildest, med bulder og brag og bare damer. Komplet intelligensforladt underholdning i flot indpakning og hurtigt glemt. Jeg kan huske, jeg tænkte, at havde jeg været 12 år, ville jeg nok have syntes, at den var superfed. Og sådan har jeg det også lidt med denne plade. Albummet lyder godt, bandet spiller fint, og energien fejler bestemt ikke noget. Men monoton aggressiv rabalder er ikke ensbetydende med kvalitet, og er man ikke dedikeret Hatebreed-fan, er Weight Of The False Self simpelthen så ensformig, formularisk og forudsigelig, at det gør helt ondt. Eneste overraskelse er, at et så veletableret band kan skuffe så fælt.

Tracklist

  1. Instinctive (Slaughterlust)
  2. Let Them All Rot
  3. Set It Right (Start With Yourself)
  4. Weight of The False Self
  5. Cling to Life
  6. A Stroke of Red
  7. Dig Your Way Out
  8. This I Earned
  9. Wings of The Vulture
  10. The Herd Will Scatter
  11. From Gold to Gray
  12. Invoking Dominance