Tung tysk tonser-core
Tyske Sebastian ”Sushi” Biesler er nok bedst kendt som forsanger i hitmaskinen Electric Callboy, som han forlod i 2020 for at bevæge sig ned ad en langt mørkere vej med GHØSTKID først med deres eponyme debut, og nu er bandet så klar med den svære toer, HOLLYWOOD SUICIDE. Bandet består udover Sushi af svenske Steve Joakim på trommer, Jappo van Glory og Chris Kisseler på guitar og Stanislaw Czywil på bas. Konceptalbummet HOLLYWOOD SUICIDE drejer sig om livet som upcoming stjerne i Hollywood og bygger musikalsk videre på det fundament, bandet lagde på debuten. Det vil sige, at vi har med metalcore at gøre, men med masser af dansable melodier, skrål-med-venlige tekster og inspiration fra flere genrer end gennemsnitsbandet.
Den svære toer smager af dyster nu-metal og metalcore
Titelnummeret skyder skiven i gang med fuld skrue på alle tangenter, og det klares med enorm styrke og storhed, synth, tunge vers og rasende omkvæd. ”S3X”, der kommer lige efter, har en stille og sexet tilgang med dramatiske omkvæd og guitarsoloer, der samler lyden af Bring Me The Horizon og Deftones i en pærevælling med en 80’er-agtig rockundertone.
Musikken balancerer albummet igennem mellem vildskab og catchy melodier tydeligt inspireret af blandt andre Marilyn Manson, Fever 333, Bad Omens og Bring Me The Horizon med noter fra både radiovenlig pop-rock, nu-metal, industrial, trap og ikke mindst metalcore. Teksterne virker autentiske og personlige om end lidt simple, og det lader til, at Sushi virkelig har noget på hjerte. Rå og ufiltreret passion driver ud af højtalerne, mens omkvædene samler lytteren med sine kampråb. De fleste af sangene er nemlig ekstremt nemme at synge/skråle med på, hvis man skulle have den trang, og resten af jer kan nøjes med at nikke anerkendende til de effektive rytmer, der leveres hele vejen igennem.
”Heavy Rain” viser på alle måder, at nu-metal langt fra er død og borte. Den kommer helt sikkert til at gøre sig særdeles godt til den kommende koncert i Pumpehuset. Der kan da i det hele taget trækkes en del paralleller til deres turné-partner Blind Channel, da der også hos dem bruges både elektroniske effekter en masse og trækker klare tråde til 00’ernes nu-metal – dog uden at det nogensinde lyder bedaget. Det gør sig blandt andet gældende på ”FSU”, der er et superstærkt nummer, måske endda pladens bedste. Det klinger lidt af Electric Callboy minus gøgleriet, og de drønende omkvæd ”GET IT, YOU WANT IT, GET IT IF YOU WANT IT NOW!” og heftige skrig skal nok sætte skub i en pit på spillestederne. Slutteligt får vi ”Dahlia”, der blander heavy, syng-med-venlige omkvæd og medrivende melodi, og den mere enkle og smukke pop/rock-ballade ”Helena Drive” lukker derefter albummet på højtflyvende facon.
Der må gerne komme mere i gryden
Det er klart, at nogle sange er svagere end andre, eksempelvis ”Valerie”, der med sin pseudo-rap trækker i en kedelig retning, samt ”BLØØD”, der lyder som indtil flere af de tidligere numre. Det skal naturligvis trække ned, når nogle numre bliver repetitive, uinspirerede og uden gennemslagskraft. Men når GHØSTKID er gode, så er de rigtigt gode og medrivende. Pladen er samlet set en genkendelig størrelse med tydelig inspiration fra andre store bands. Samtidig har Sushi og Co. dog gjort et massivt stykke arbejde for at levere musik, der umiskendeligt er deres egen. Det samlede indtryk er derfor et album over middel, men som desværre kunne have undværet et par sange for at kravle helt op i toppen af skalaen. Det er ærgerligt, at niveauet ikke holdes, og inspirationen tilsyneladende løb tør halvvejs igennem et album, der endda kun er knap 40 minutter langt. Så næste gang må de gerne kigge lidt dybere i skabet med ingredienser, så man kan få fuld valuta hele vejen igennem.