Folkeskolen kan være en grum størrelse

At død og thrash i årevis har været de populære børn i tungmetalsklassen, kommer forhåbentlig ikke som en overraskelse. Det kræver ikke mange lyt af Slayers Reign in Blood eller Cannibal Corpses Eaten Back to Life for at høre, hvorfor disse appellerer voldsomt til masserne. Længere nede af listen følger selvfølgelig black, doom, prog og alle de andre. Nede omkring bunden finder vi grindens beskidte afkom – nærmere bestemt goregrind. En usoigneret grim krabat, som de fleste ikke vil røre med en ildtang. Så lad os derfor iføre os hazmat suit og se, om Fluids og deres seneste udgydelse Reduced Capabilities lever op til genrens popularitet.

Det musikalske svar på gourmet Jaka bov

At kalde Reduced Capabilities for rendyrket goregrind vil være en modifikation af sandheden. Tænk i stedet mere i retning af brutal hulemandsdød, som er Uruk Haiet over i goregrindens mere frastødende univers. 

Numre som “Poached” og “Grifted” er dybest set baseret på gammeldags Cannibal Corpse-riffs, der på fremragende vis er blevet maltrakteret, komprimeret og fuldstændig overproduceret i bedste vanvittige Metrorrhagia stil. En lyd, hvor guitar og bas flyder sammen til en uformelig klump af strenge, mens de programmerede trommer tæver løs uden så meget som et strejf af personlighed, og vokalen brøler som en slamsuger, der synger på sidste vers, burde umiddelbart arkiveres lodret. Fluids har bare forstået den hårfine grænse, hvor ustoppelig samtykkeignorerende goregrind og brutale IQ-reducerende grooves ikke forfalder til ligegyldig larm, men forhøjes til et fabelagtigt hulemaleri.

Netop denne balancegang er “Devalued”, “Reduced Capabilities” og især “Parted” nærmest studier udi. Der er noget nærmest magisk over, hvad der dybest set er lyden af divebomb-grooves med brokabler, som gentages nok gange til, at lytterens hjerne hamres til grød for derefter gladeligt at acceptere at blive fræset igennem af en buskrydder. Det kan måske lyde som magi i stil med neandertaleren, der opdagede ilden, set med nutidens øjne. Men tager man sine 202020 hindsight-briller på, så er der ganske enkelt noget mageløst over den måde, som Fluids har taget old school død, fået Guantánamo-basen til at fremstå som en hoppeborg, og tryllet et af det mest simple, men absolut mest effektive mix af brutal død og gore frem.

Jeg medgiver dog gerne, at Reduced Capabilities træder ved siden af et par gange. Nærmere bestemt på “Generational Taint” og “Soot”. Førstnævnte er fem minutter, som totalt har glemt både grind, groove og alt, hvad der ellers skal til for, at et nummer i det hele taget burde eksistere og endda optage en femtedel af spilletiden. “Soot” åbner med det absolut ringeste og mest nedslidte goregrind-riff og -rytme, og nummerets eneste redning fra totalt kollaps er, at vokalen ikke forfalder til den klassiske ekkofyldte gang opkast.

Kræs for kendere

At blive begejstret for det, Fluids har gang i på Reduced Capabilites, kræver selvfølgelig, at man accepterer hele den overdrevne præmis, som goregrind er. Gør man det, så er trioens seneste udspil klart en af årets mest interessante og veludførte udgivelser inden for genren. Det er gammeldags brutal død trukket gennem goregrindens fortryllende torturkammer uden at gå på kompromis med nogle af stilarternes kvaliteter.