Firecracker - Born of Fire

Born of Fire

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Melodisk Metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Firecracker er et svensk projekt, hvis centrale figur er guitarist og komponist Stefan Lindholm fra VindictiV; derudover er der folk fra VindictiV, Seventh Wonder og det legendariske dødsmetalband Unleashed i Firecracker-projektet.

Musikken er dog så langt fra dødsmetal, som de kan være, da Firecracker byder på meget melodisk progressiv metal, som til tider lyder lidt som en blanding af 90ernes Fates Warning og Dream Theaters tidlige mere melodiske numre.

Modsat Fates Warning og Dream Theater, synes jeg dog ikke, at Firecrackers musik er mindeværdig som sådan. Den er hæderlig, og de er utroligt dygtige musikere, men der er ikke mange elementer, der virkeligt bider sig fast i øregangen, synes jeg. Musikken er storladen og pompøs, og keyboardsne fylder meget i produktionen. Det gør selvfølgelig ikke noget, at keyboardsne er prominente, når der spilles keyboardsolo, men da deres funktion ellers er at ligge i baggrunden og bidrage med atmosfæriske akkorder, synes jeg, de ligger alt for højt i mixet og fjerner ens opmærksomhed lidt fra guitaren, der ellers laver nogle mere interessante ting. Musikerne har valgt at gå ad visuøsitetens veje, hvilket betyder, at guitar- og keyboardsoloerne generelt er en værre omgang shredding med en del neoklassiske elementer i. Og, jo vist, dette er imponerende, men jeg synes, at det i længden bliver belastende og ensformigt at høre på. Jeg synes også, at Firecracker har det med at dyppe lidt for dybt i sødsuppen på dette album, hvilket gør pladen lidt mere cheesy, end jeg kan holde til (hør bare "Blind Date" og "The Refrain" [sidsnævnte er egentligt meget god]).

Her er nogle af de numre, som jeg synes er nævneværdige og, trods alt, mindeværdige. "Instru(metal)" er, som titlen indikerer, et instrumentalt nummer, og det er, synes jeg, nok albummets bedste nummer, da der rigtigt er plads til instrumenterne og masser af interessante rytmiske elementer og både groovy og melodisk riffage. "Back Broken" er et lidt mere hårdtslående nummer og indeholder en del lidt skæve riffs og ulige takter, og det er noget, jeg generelt har en svaghed for, mens omkvædet er lidt mere power metal-agtigt (og frygteligt cheesy). "The Refrain" indeholder, til trods for sin cheesy ballede-natur, også nogle meget fede ting, og "A Place Called Behind" hører, med sin tydelige Fates Warning-inspiration også til blandt favoritnumrene fra dette album.

Hvis man er til mere melodisk metal, og undrer sig lidt over hvordan Europe ville have lydt, hvis de var en 2010er progressivt band i stedet for et 80er pop metal band, så bør man tjekke dette album ud. Fans af progressiv metal generelt, tror jeg også, vil få noget ud af "Born of Fire". Men hvis man er til smæk for skillingen og smadder-rock, skal man holde sig væk.

Jeg ville egentligt have givet albummet 6,5 dødningehoveder, men har ladet tvivlen komme Firecracker til gode og rundet op til 7.

Imusic

Tilføj kommentar