skribent søges
Eyeconoclast - Drones of the Awakening

Drones of the Awakening

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

  Velspillet, vild, hektisk og kedelig

Eyeconoclast er et Italiensk Death/Thrash band der blev dannet tilbage i 2002. Det mest iøjnefaldende ved bandet er umiddelbart dets affiliation med det mere velkendte Hour of Penance, som guitarist og trommeslager fra Eyeconoclast har været en del af.

Der erkendes, fra denne anmelders side, at der er noget paradoksalt over musikken der er at finde på denne udgivelse, hvilket er en generel tendens hos mange bands af denne nyere Death/Thrash natur, dette vil blive uddybet nedenfor.

Det vil være svært, enddog urimeligt, at benægte bandets enorme potens og kapabilitet, med de energiske og velspillede kompositioner der er spillet med ulastelig præcision. Hurtig, intens og præcis er den gængse formular der strækker sig over 50 minutter og som ganske vidst indgyder en vis underdanighed overfor de italienske herrers evne til at holde en så kompromisløs og konsistent kurs under hele forløbet. Desværre efterlades man som lytter med en følelse af at de tre ovennævnte attributter er bandets eneste. Uanset bandets på mange måder sublime musikalitet føles kompositionerne livløse, sterile og uoriginale. De individuelle riffs, hvoraf der findes et væld i hvert enkelt skæring, er med få undtagelser umådeligt kedsommelige. Et enormt positivt aspekt ved hver enkelt nummer tilskrives utvivlsomt trommerne. Mauro Mercurio, der som nævnt har optrådt i Hour of Penance, er en ren orkan bag sættet og bærer hele albummet på sine skuldre med trommespil i verdensklasse, ganske vidst med udgangsspunkt udelukkende i hurtighed og præcision, men i forhold til musikken kan han ikke klandes for at have forsømt sin pligt.

Få gange får man stimuleret nakkemusklerne i de 50 min. men i numre som: Sharpening our blades on the mainstream, Hallucinating in Genetic Disarray og Invoking Carnage (Racing Blind) formår bandet momentvis at hive sig selv op af middelmådighedens pøl, med sidstnævnte nummer som highlight hvor Mercurio får lov til at at trække vejret (hvis han ellers gør sig i den slags) og improviserer på livet løs til en ganske veludført fade out sektion.

Når den endelig dom skal fældes i forhold til denne skive henvises der til de indledende linjer i denne anmeldelse, nemlig materialets paradoksale natur. På en side er det beundringsværdigt at høre musik så veludført og energisk som dette, men kombineret med en flad og kønsløs produktion samt sangskrivning der lader til at være udformet over en alt for kort tidsperiode, må det endelige resultat siges at være meget tamt.

Trackliste 1.Proclaiming from Dead Dimension 03:56   2.Rise of the Orgamechanism 03:33 3.Dawn of the Promethean Artilect 05:23 4.Anoxic Waters 04:47   5.Sharpening Our Blades on the Mainstream 03:23    6.Obsolesced 05:48 7.Hallucinating in Genetic Disarray 05:36   8.XXX - Manifest of Involution 04:19    9.Mother Genocidal Machine 03:51   10.Invoking Carnage (Racing Blind) 04:34   11.Executioner (Slayer of the Light) 03:41 Her kan der lyttes til nummeret "Rise of the Orgamechanism"

Tilføj kommentar