Evergrey - The Storm Within

The Storm Within

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

En episk kærlighedserklæring

Nummer 20 i rækken

Evergrey har samlet tropperne, og med Tom S. Englund (vokal, guitar), Johan Niemann (bas), Rikard Zander (keyboard), Henrik Danhage (guitar) og Jonas Ekdahl (Trommer) er de klar til at fejre jubilæum i helt stor stil. Det er hårdt at komme efter så stor en succes som Hymns For The Broken. HFTB blev taget så godt imod, at jeg ikke kan forestille mig, at fans har glemt den. Med den i frisk erindring springer vi nu ud i den 20. udgivelse, The Storm Within.

Der mangler bare lige noget

Jeg har altid været stor fan af Evergreys mere pompøse sange, men i denne omgang er der flere forskellige ting at nyde sammen. Mit store problem med skiven kommer så også til udtryk her, for hvert eneste nummer har én meget stor force, men mangler så til gengæld en del fra resten. Numre som "Astray" har en meget flot lyd, men mangler noget dybde, hvor imod "Disconnect" er lige i dit ansigt med aggression, men mangler noget feeling. Sådan bliver pladen faktisk ved, og man føler hele tiden, at man får serveret en halv ret: risengrød uden kanel, koldskål uden kammerjunker, pommes frittes uden ketchup eller persillesovs uden stegt flæsk. De numre, som fungerer allerbedst er faktisk de numre, hvor Englund ikke synger alene. "The Orbit" har Nightwish-forsanger Floor Jansen med, og deres dynamik passer super fedt sammen. Jeg kunne fristes til at sige, at der kunne være et lydmæssigt fundament for et professionelt ægteskab her, men det er faktisk allerede at finde på "The Paradox Of The Flame", hvor det er Toms kone, der synger med. Dette er min personlige favorit, for der er en intimitet i deres vokallyd, som ikke kan fås på andre måder end at være hinandens et og alt.

Fungerer det?

Jeg har det svært med The Storm Within. Jeg vil rigtig gerne kunne lide den, men den har desværre nogle mangler, som jeg ikke blot kan se igennem fingre med. De numre, som fungerer godt er få, men dog er de der. Og der er mange gode elementer iblandt deres andre numre. Jeg vil lade disse få numre få en plads på playlisten og bede til, at Evergrey finder deres gamle gnist tilbage på deres 21. udgivelse.

 

https://www.youtube.com/watch?v=osNUWXTmTsQ

Tracklist

  1. Distance
  2. Passing Through
  3. Someday
  4. Astray
  5. The Impossible
  6. My Allied Ocean
  7. In Orbit
  8. The Lonely Monarch
  9. The Paradox Of The Flame
  10. Disconnect
  11. The Storm Within