Vinylbanner
Elmsfire - Thieves Of The Sun

Thieves Of The Sun

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det er et kendt faktum, at tysken altid er mand for god metal. Tag for eksempel Elmsfire fra Düsseldorf og deres debut "Thieves of the Sun". Navnet "Elmsfire" kan give anledning til at forvente power metal, og det får man sandelig også, men der er ikke tale om den typiske lalleglade Euro-power metal, men snarere melodisk power metal med rigeligt af indflydelse fra traditionel heavy metal. De fleste af sangene ligger således i et komfortabelt mellemtempo, men med afstikkere ud i både uptempo ræs og tungere rytmer. Der er masser af episk stemning på skiven, som blandt andet genereres af brugen af keyboards samt de for genren typiske store og fængende omkvæd. Elmsfire lyder, uden at være et rip-off, til tider inspirerede af Running Wild - specielt i den maritimt baserede 'Ahab' samt 'Taipouri Ake Tonu Atu' - og der lader også til at være lidt Blind Guardian-indflydense nu og da. Produktionen er klar og poleret - hvilket i dette tilfælde er en positiv attribut - og musikernes evner fejler bestemt heller ikke noget. Af en eller anden årsag virker albummet desværre meget kort, og det er som om, at det slutter nærmest som man har startet det. Dette kan skyldes de fylde-elementer, der er i form af monologer så som den meget cheesy introduktion 'Towards the Gate of Hercules' samt introduktionen til 'Ahab', der ellers er et udmærket nummer. "Thieves of the Sun" er bestemt et kvalitetsalbum, og fans af melodisk power metal kan bestemt anbefales at give det et lyt eller to.
Metalvinyl

Tilføj kommentar