Eclipse - Armageddonize

Armageddonize

· Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvad er der med de svenskere, og de gode melodier?

Eclipse, der er fra Stockholm, udkommer med deres 5. album Armageddonize, et album fyldt med gode melodier og sing along-sange.
Eclipse tager sine lyttere med tilbage til dengang, Bon Jovi stadig havde hår på brystet, Kiss viste sig uden makeup og Motley Crue stadig var verdens farligste band.

Vi skal tilbage til en tid, hvor det vi i dag kalder klassisk rock eller hård rock, blev betegnet som farligt.

Armageddonize

Albummet er produceret og de fleste tekster er skrevet af Erik Mårtensson og Magnus Ulfstedt.
De 2 herrer har siden Eclipses sidste album ”Bleed and Scream” fra 2012 brugt de følgende år på at sidde bag mikserpulten, hvor de har været producerer på flere album.
Dette er medvirkende til at lyden på Armageddonize sidder lige i skabet.

En for mig vigtig ting er sangerens stemme, den skal være behagelig, rå, blød og dragende. Dette synes jeg Erik Mårtensson`s stemme er, og hvis der skal drages en sammenligning, vil jeg sige, at hans stemme minder mig om Tobias Sammet fra Edguy og Avantasia.

Albummet starter med ”I Don`t Wanna Say I`m Sorry”, et nummer der fangede mig med det samme, og som jeg efterfølgende gik og nynnede med på resten af dagen (og stadig gør). Et klassisk hit med en melodi og et omkvæd, der viser hvor gode de er til at lave en sang, der sætter sig hos lytteren.
Næste nummer er ”Stand on your feet” der også er den første single/video fra albummet. Den starter med et keyboard-spil og går derfra over i et sprødt guitarspil, der driver sangen frem. 
Et andet nummer, der er værd at nævne, er ”Blood Enemies”, der har alt det, en rockfan kan ønske sig af guitarsoloer, Eriks snærende stemme og igen en fængende tekst.

Albummet er meget varieret og det bliver aldrig kedeligt i løbet af de 42 minutter albummet varer.
11 sange, der alle har det til fælles at de drager og fortjener at blive lyttet til. 

Årets hard rock album?

Det kunne det meget vel være; Eclipse har med Armageddonize gjort deres for at komme frem i rampelyset.

Det er ikke nyskabende, men hvad gør det? For det virker og det er ren rock n`roll som det, vi blev flasket op med i 80èrne.

Tracklist

  1. Don't Wanna Say I'm Sorry
  2. Stand On Your Feet
  3. The Storm
  4. Blood Enemies
  5. Wide Open
  6. Live Like I'm Dying
  7. Breakdown
  8. Love Bites
  9. Caught Up In The Rush
  10. One Life - My Life
  11. All Died Young