Drüben - Ormene æder fuglene til sidst

Ormene æder fuglene til sidst

Udkom

Type:Album
Genre:Atmospheric Black Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Endnu et enmandsprojekt

For lidt over en måned siden smed det københavnske enmandsblack-projekt Drüben i al ubemærkethed album nummer to på gaden, Ormene Æder Fuglene til Sidst. Her 30 år efter Burzums første demobånd kan det godt virke som lidt af en gimmick med endnu et enkeltmandsprojekt, men det ligger jo bare til genren. Drüben er i det hele taget omsvøbt af obskuritet, og der er således ikke meget information til rådighed om projektet nogen steder, men med sangtitler som ”Tilintetgørelsens vellyst” og ”Tilbedelse af aske” behøver man jo ikke en doktorgrad i litteratur for at finde ud af, hvad Drüben og det nye album handler om. Vi er med andre ord ovre i atmosfærisk black metal måske endda decideret DSBM.

Gråt i gråt i…

Med ”Indskrevet i verdenens marv” åbner Ormene Æder Fuglene til Sidst stemningsfuldt og dragende. En stille intro holder lytteren spændt, indtil en stribe forskellige riffs med et midt-tempo beat sætter kursen. Selvom det afsluttende tremolo-riff bliver lidt irriterende, er det en god start, der understreger, at DSBM som nævnt er på dagsordenen. En underlig brat afslutning på ” Indskrevet…”  giver en ret kikset overgang til det næste nummer med den ellers herlige titel ”Et afhugget hoved i hænderne”. Her får vi et lækkert og langsomt Burzum-riff, hvor mismodet trækker lytteren ned mod håbløsheden, og man kan ikke undgå at spekulere på, hvis hoved det mon er, man sidder med i skødet?

En absolut godkendt start på albummet altså, men det høje niveau holder desværre ikke, for dels sniger der sig noget ensformighed og dermed kedsomhed ind, og dels bliver de mærkelige overgange mellem sangene ved. Måske det bare er Spotify-udgaven, som denne anmeldelse er baseret på, ved det ikke. Men bedre redigering havde været rart, det er trods alt ikke en undergrundsdemo udgivet på 10 kassettebånd det her, hvilket den generelt virkeligt gode produktion da også bekræfter. Kedsomheden kommer primært af, at stemning og riffs i flere numre lyder for ens, det bliver en kende for anonymt, selvom forbilleder som Burzum og Deathspell Omega er tydelige.

Men på ”Altgennemtrængende” går det straks bedre igen. Trommerne varierer udtrykket en del på trods af de nævnte enslydende riffs. Godt halvandet minut inde ryger tempoet tiltrængt i vejret, og vi får nogle blastbeats, der sætter lidt smæk på. Endnu mere variation giver et langsomt, doomet stykke domineret af de helt lave frekvenser. Men igen får vi en decideret mærkelig overgang til ”Tilintetgørelsens vellyst” og albummets i særklasse bedste riff. Måske endda det bedste riff denne anmelder har hørt i år. Simpelt men uhyre effektivt, og det bruges med små variationer hele vejen gennem pladens bedste nummer. Uhyre højt niveau! Ros også til ”Ekpyrosis” med højere tempo og mere vrede, end man ellers møder her på Ormene Æder Fuglene til Sidst. Det klæder Drüben gevaldigt at tilføje paletten lidt flere nuancer end bare gråt i gråt – også selvom gassen går lidt af ballonen til sidst i nummeret.

Mismod eller kedsomhed

Drüben vil helt sikkert gerne lave klassisk atmosfærisk black metal krydret med decideret DSBM. Men der er forskel på mismod og kedsomhed, og på trods af mange gode momenter bevæger Ormene Æder Fuglene til Sidst sig lidt for ofte hen mod det kedsommelige. Den oplagte løsning må være bedre riffs, for et nummer som ”Tilintetgørelsens vellyst” viser, at talentet i den grad er til stede. En anden mulighed kunne være at tilføje mere af den Horned Almighty-energi, der vises i glimt, for det fungerer faktisk temmelig godt. En ting er dog helt sikkert – denne anmelder glæder sig til næste Drüben-udspil.

Tracklist

  1. Indskrevet i verdenens marv
  2. Et afhugget hoved i hænderne
  3. Fjendtligt-negative kræfter
  4. Nu evig
  5. Altgennemtrængende
  6. Tilintetgørelsens vellyst
  7. Ekpyrosis
  8. Himlenes afgrund åbnes
  9. Tilbedelse af aske

Tilføj kommentar