Næppe har jeg rost den tyske Black Metal scene i mit Helrunar review, før jeg ser alle mine fordomme komme til live i skikkelsen af Drautran. Dette er simpelthen ren ørediarre, jeg vil vove at påstå at produceren der står bag dette griner sig selv i søvn om natten. For det første er trommerne så lavt i mikset at det lyder mere som en der febrilsk hakker løs på en skrivemaskine, medens vokalerne mere lyder som en der står og råber og skriger i en strid modvind. Især den hysteriske stemme der ofte bruges, har mere tilfælles med vanskelige børn end den har med musik, her må produceren virkelig have haft svært ved at finde en grimasse der passer. Ud over det kommer jeg ved en titel som "Zum Haff Hinaus" mere til at tænke på to tyske fiskerkarle der stemmer an i en god gammel schlager, end jeg tænker på Black Metal. Hvis valget stod mellem Drautran og Klaus und Klaus, ville jeg tid enhver tid bryde i "An der Nordsee Küste".