Før Ramones og før Sex Pistols var der et band der hed Dictators som spillede punk. Jeps, de var de første, i hvert fald når man kigger på udgivelsesdatoer, da deres debut udkom i 1975,, et år før den første Ramones plade. Hvis du vil vide hvorfor bands som Turbonegro lyder som de gør i dag, så skulle du give Dictators en chance.

Denne nye live plade er faktisk en fin indgangsvinkel til deres univers, da den indeholder så godt som alle hits bandet har lavet. Det er beskidt, enkelt og til tider poppet punk rock. Nu gør bandet, et godt stykke tid endnu, de små klubber usikre i USA - næsten i original besætning. For Manowar fans er Dictators specielt spændende, da ingen andre end Ross The Boss svinger sin spade i bandet, og der skal ikke herske nogen tvivl; der findes kun én rigtig Manowar guitarist og det er netop ham. Hvis man hører de gamle sange fra 70'erne kan man faktisk udmærket høre hans helt unikke spillestil, som han allerede så småt dengang havde. Nogle af hans riffs kunne sagtens have været brugt på "Battle Hymns", men igen, Dictators har intet med metal at gøre. Det er beskidt rock'n roll/punk, dengang musik stilen var uskyldig endnu.