The Hellacopters - Goodnight Cleveland

Goodnight Cleveland

/ Escapi Corp · Udkom

Type:DVD
Spilletid:114
Antal numre:0

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Denne DVD er en dokumentation over bandets første USA turne - i sig selv ikke noget nyt eller specielt. Men bandet har valgt at lade os følge med over det meste af deres hverdag på turne, selv de kedelige ting som at vente på at vaske tøj og sidde og fise den af i hotel lobbyen. Bandet har valgt at optage disken i de forende stater på grund af deres mere undergrunds status der, det vil sige at man ser dem spille i ganske små klubber i stedet for store festival scener, som de er vant til her i Europa. En ting som jeg dog synes er lidt træls er, at de næsten kun fokuserer på nyere materiale, som er mig en tand for afslappet i forhold til de tre første skiver. Desuden bliver de færreste numre spillet fuldt, hvilket heller ikke passer mig i krammet. Men som et plaster på såret får man eksklusive præsentationer af deres sange, i så mærkelige steder som udenfor en bygning og i et radiostudie. Hoveddelen af skiven fokuserer på ting som bandet laver imellem deres koncerter, hvilket vil sige at kede sig, snakke med fans og drikke sig stive. Der er dog ikke rigtig nogen hysteriskt morsomme indfald, så forvent ikke at se sexorgier eller bare røve eller det man forventer fra et rockbands dagligdag. Man har valgt at forkæle fansene med masser af bonus materiale, der er f.eks. masser af ekstra sange fra USA turneen og nogle af de helt første optrædener. Disse nostalgiske film viser bandets vej fra Nicke's sideprojekt, til fast etableret band. Men de fleste af disse er dog kun i bootleg kvalitet, så lyd og billede er langt fra nogen eyecandy. Man har desuden lavet en masse ekstra ting i lyd delen, man har fire forskellige indstillinger Mono, Stereo, Band kommentar og Spaghetti Western version. Den sidste er den normale film, bortset fra at man har underlagt filmen med forskellige soundtracks fra Western film. Er du Hellacopters fan eller bare generelt interesseret i stodder rock, så er "Goodnight Cleveland" uden tvivl en fin investering.