God Dethroned - The Lair Of The White Worm

The Lair Of The White Worm

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Death metal
Spilletid:40:00
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Den hollandske døds skonnert har igen hejst anker og sat ud på de syv have for at kapre verdens metalhjerter med et kraftigt skud for boven. Denne gang mere brutalt og hårdere end den mere "kommercielle forgænger". Hvor frontmand Henri Sattler på sidste års plade havde fundet sine gamle Megadeth rødder frem, har han denne gang igen fundet den mægtige Slayer kølle, det vil sige man har igen fokuseret mere på hårdt pumpende Trash riffs parret med melodiske indslag og tordnende trommer der gjorde "The Grand Grimoire" og "Bloody Blasphemy" til sådanne excellente plader. Lige fra åbneren "Nihilism" står det igen klart, at man ingen intentioner har om at whimpe ud eller pludselig hoppe på dagens trend. Her er der kun dødsmetal af allerhøjeste kaliber og intet andet. Dog har man med "Sigma Enigma" lavet en ørehænger der fænger en allerede med første lyt, man kan ligefrem snakke om et lille dødsmetal hit som nok skal gøre en del glæde på de skrå brædder. Desuden skal man enten lide af dysenteri eller ligge seks fod under jorden for ikke at bange løs som en epileptisk speedmisbruger til den superfede Death/Thrash granat "Loyal To The Crown Of God Dethroned". I samme kategori som disse to übertracks kan man tilføje det tunge titelnummer og det sidste nummer, "Salt In Your Wounds", mens numre som "Arch Enemy Spain" og den melodiske "Rusty Nails" ikke byder på de store overraskelser. Det betyder dog ingenlunde, at det ikke er gode numre. Lydmæssigt har man også skruet en tand op i forhold til den mere tamme og sterile lyd på det forrige album, denne gang har man lagt en meget mere massiv trommelyd på mens guitarerne igen saver lystigt af sted som på de forrige skiver. Til min store glæde har Henri Sattler viget bort fra de mere seriøse tekster og fundet tilbage til den mere humorfyldte blasfemi der gjorde sange som "Under A Silvermoon" og "Bloody Blasphemy" så fede. Linier som "Jesus Wept, Mary Bled" skulle vel nok få en til at få et smørret smil på fjæset. Ved siden af Bloodbath's geniale album, er dette årets bedste bud på det bedste Death Metal album i år, nuff said!

Kommentarer (5)

Sune

Indlæg: 80

Bjørn, det ser da ud til du

Bjørn, det ser da ud til du kan lide "Nightmares Made Flesh", hvad synes du om deres ældre værker? Jeg synes personligt (selvom det måske lyder sygt) at NMF ligefrem er skuffende i forhold til deres to første, Breeding death og Resurrection Through Carnage, som altid vil forblive klassikere her ved mig, og de er endnu ikke overgået af andre bands af samme stil.

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

Hej Sune

Hej Sune
jo de to forrige var skam fede plader, men ville nok kun få et ottetal ved mig. NMF er i mine øjne et mere varieret værk og jeg foretrækker Peters stemme, hvilket jeg nok står rimeligt alene med hehe

Sune

Indlæg: 80

Peter har skam en udemærket

Peter har skam en udemærket stemme, det er ikke det, men alt handler jo bare om had man personligt foretrækker. Det vigtigste er dog bare at Bloodbath er Bloodbath, og at fansene skal holde sammen, hehe.

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

heheh jeps nemmerlig :-)

heheh jeps nemmerlig :-)
in union we stand...

Sune

Indlæg: 80

Nu har jeg så lyttet meget

Nu har jeg så lyttet meget til NMF på det sidste, og den er vokset en del, det er sku dejligt at jeg nu kan nyde alle 3 cd'er.

Tilføj kommentar