Svenske Despite spiller en blanding af thrash og død, med en energi og et klangbillede, der henleder tankerne på både Vader og Unearth (lyt f.eks. til den afsluttende "No Fucking Way"), lidt Pantera (hvad de lejlighedsvise groovy passager angår) og måske Entombed, på grund af den ofte mudret garage-rock'n'roll-agtige stemning.

Musikerne spiller tight, og forsanger Alex Losbäck Holstads skrig/growl er til at holde ud at høre på, omend der måske er vel meget effekt på ham meget af tiden. Produktionen er o.k., sådan lidt en mellemting mellem det brutalt skramlede (især i guitarerne) og et mere flot rum omkring instrumenterne. Det sidste kommer især til udtryk på det lille symfoniske, halvprogrammerede mellemspil "Mechantical" (der nærmest lyder en fyldpassage fra et Symphony X-album), hvorfra bandet laver cd'ens sejeste skift til det fængende groovy "Crehate", der er noget mere distinkt end de første tre numre på albummet.

Nå ja, album og album - "In Your Despite" bliver markedsført som Despites debutalbum, men med en spilletid på mindre end 25 minutter, ville jeg nu nok klassificere det som en EP, 7 numre eller ej. Ikke nogen dårlig debut-skive, men fordi flere af numrene kører meget i de samme harmonier, og fordi Holstads vokal efterhånden bliver noget ensformig at høre på, keder jeg mig lidt undervejs. Musikernes samspil og drive er i orden, men for så kort en cd skal der lidt mere til, før jeg ligefrem vil anbefale skiven. Jeg giver en karakter lige over middel, fordi der ikke er noget decideret dårligt på "albummet", men på den anden side kun to-tre numre på, der for alvor sætter mine nakkemuskler på arbejde.