Uha da, sikken positiv overraskelse dette egentlig blev, da musikken endelig røg ud gennem højtalerne. Både cover og album titel var sgu ellers noget jeg ærligt talt blev betænkelig ved, inden selve cd’en fandt vej i afspilleren. Dennis Develin som tidligere har spillet i bands som Starry Eyes, Pure Innocense og Club Hell, er nu ude med sit første solo album, og det er han sluppet ganske fint fra. Stilen er som oftest, straight ahead heavy rock med en god portion sleaze oven i hårlakken. Det er jo ikke hørt særligt ofte her i leverpostejens land, så på den konto scores der lidt ekstra, alene ved at bryde med normen og gå atypiske veje. Det er nemlig mit indtryk at Dennis Develin mener det her, og på ingen måde skammer sig over at sværge til firsernes feststemte højhælede pikrock. Musikken er ganske velspillet, og sammen med guitaristen Jonas Roxx har Develin skrevet det meste af pladen. Guitarspillet har det dog med at læne sig lidt meget op af Zakk Wylde’s spillestil, og sangmæssigt lyder vokalen, som en pænere udgave af Lemmy. Umiddelbart lyder det jo godt, og det gør det sådan set også, men numrene har det dog med at mangle det sidste bid og noget mere nytænkning. Jeg havde klart fortrukket en noget mere fanden i voldsk produktion, end den som Tommy Hansen her disker op med. Det er blivet lidt for pænt – og det er næppe tiltænkt. Alligevel må jeg sige at jeg finder dette album ganske charmerende, så med få veljusterede rettelser og en smule mere nytænkning, tror jeg dette kunne gå hen og blive ret så fedt. Attituden og talentet er skam til stede, så jeg kan kun anbefale folk der er til stilen, at tjekke dette ud!