Delany - Blaze & Ashes

Blaze & Ashes

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Heavy Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Delany er et nyt projekt der kommer ud af det blå og overrasker med en fænomenal lækker gang melodisk og atmosfærisk Metal. Gruppen frontes af hele tre sangere, David Read (Pink Cream 69), Davy Vain (Vain) og Lana Lane, der alle skinner igennem på pladen. Pladen er bygget op efter et koncept taget fra Wolfgang Hohlbein’s fantasy noveller “Chronicle of the Immortal", som bliver fortalt ud fra dens forskellige personer karakteriseret gennem de tre sangere.

Man får også kuldegys serveret lige med det samme i pladens semititelnummer "Blood and Ashes", der synges af Readman, en fed langsom sag der gir en nådestødet med et fantastisk omkvæd. Ikke mindre ringere er Vain’s kontribution på "Here Comes Lonely" der minder en smule om nyere Saxon mikset med Masterplan. Vain’s følelsesladede vokal er næsten skrøbelig men gennemborer en ind til marv og ben i et igen sublimt omkvæd. Lana Lane’s numre på pladen er generelt mere afdæmpede, men de passer nu også bedre til en kvindelig vokal og står ikke tilbage for de mere "knald på" numre. Og der er da også numre der ikke lige fænger så meget som pladens "Hits", som f.eks. "Incarnation" der virker en smule uspektakulær ved siden af andre numre.

Alt serveres med en glasklar og sprød produktion, hvor David Readman’s bandkollega Dennis Ward har stået bag. Så er du til god gedigen tråd uden dikkedarer, der samtidig ikke lyder antikviteret så kan du rolig give Delany en lytter eller to.