Crystal Ball - Secrets

Secrets

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Spilletid:53:07
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jeg har altid fået at vide at der kun er kommet to gode ting fra Schweiz: lommeknive og chokolade. Men nu kommer der osse lækre plade-covers! Hvis man står hos sin lokale plade-pusher, og flipper igennem de forskellige plader, stopper man straks ved Crystal Ball's "Secrets". En nøgen pige der holder en krystal kugle. Hvordan er de dog kommet på den idé?! Desværre stopper det unikke osse der. Musikken virker meget uinspireret, og kommer aldrig derop hvor de overrasker. De proklamerer selv at nummeret "I will drag you down", vil ændre lyden på verdens CD-afspillere, hvilket slet ikke er tilfældet. Jeg har efter adskillige gennemlytninger ikke fundet én eneste ørehænger, og jeg kan stadig ikke høre forskel på de 11 numre, pladen indeholder. Dermed ikke sagt at musikken er dårlig, den er bare ikke ny og anderledes, men mere af det samme. Man har hørt det hele før, og det er da lidt ærgeligt, da jeg mener at bandet, bortset fra vokalen, har gode evner, og de er da heller ikke fremmede på scenen, med flere store plader i bagagen. Men den her bliver ikke en af dem...