Kobenene fra New Orleans er tilbage med første nyt siden 2001.

Mainman Kirk har været beskæftiget med Down i mellemtiden men nu skulle hans fokus igen gælde han ultra tunge egen kreation. Det første jeg lagde mærke til ved pladen er den store variation der finder sted. Før i tiden blev der jo hovedsageligt lagt vægt på det langsomme, medens man nu har udviklet en god sans for heaviness og groove der passer bandet fint. Desuden er Kirk’s stemme blevet noget bedre med årene og finder her dens højdepunkt. Især "Coming Down" og "Falling Back To Zero" viser en noget mere følsom side af hans ellers brutale organ. Sidstnævnte sang kunne endda gå igennem for at være en slags halvballade, hvilket jo ikke lige er noget er man ville bringe i forbindelse med det store brød fra syden.

Desværre savner man lidt de mere uptempo passager som man havde på "Time Heals Nothing". Det eneste der kommer dette nært er den korte "Angels Wings". Den allerstørste overraskelse finder man dog i semititelnummeret der er en flot ballade med klaver undermalte stemningsfyldte melodier, man skulle næsten ikke tro det var det samme band der lavede den enormt brutale debut dengang i '92. "Lifesblood For The Downtrodden" er for mig bandets fineste plade siden '95 og definitivt værd at checke ud for gamle såvel som nye fans.