skribent søges
Contempt - Stormforce

Stormforce

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:58:01
Antal numre:13

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

På bare to år har sønderjyske Contempt gennemgået en kolosal musikalsk udvikling - ikke fordi der er skiftet stil - overhovedet ikke! Stilen er stadig tung og melodisk deathmetal af fedeste skuffe. - De er bare blevet langt bedre til at sammensætte numrene og få det til at "flyde". På deres 4-track CD "Acranium" fra 2000 kritiserede jeg dem især for at numrene var for lange, hvilket gjorde "Acranium" lidt svær at fordøje - uden at det dog var en dårlig skive. Alt det har Contempt, meget fornuftigt, taget til sig og leverer her to år senere et mindre mesterværk i form af "Stormforce"! Melodierne på "Stormforce" får lov at "flyde" langt federe og numrene er skruet bedre sammen, så man kan med lethed mærke de markante forbedringer der er sket i bandet! Contempt har endnu engang valgt lydguru Jacob Hansen til at rode med knapperne og det har resuteret i en kanon fed og tung lyd, der passer perfekt til den tunge og melodiske deathmetal. Alt i alt må man sige at Contempt er et dansk band, der virkelig er på vej frem. Og som jeg har sagt så mange gange før: "Dansk metal har jern på!" - Det er Contempt's "Stormforce" endnu et glimrende eksempel på - Så bare se at få den købt!

Tilføj kommentar