Det debuterende svenske orkester Come Sleep spiller, som navnet måske antyder, en omgang tung, hypnotisk, gennemgående slæbende sludge i same boldgade som Transmission0 og Isis tilsat en let punket vokal i stil med Neurosis og Mastodon. Produktionen er meget skrabet, næsten lidt garagepræget, men lader os høre, hvad musikerne laver. Det giver en speciel stemning, idet man er vant til at have en fornemmelse af "højt til loftet" i produktioner inden for denne genre.

Albummet her er ifølge det medfølgende informationsblad for størstedelens vedkommende indspillet live i studiet, dvs. alle musikere på én gang, og det tror man gerne på. Bandet forekommer at være godt sammenspillet, og det eneste, der ikke forekommer imponerende, er den irriterende, hidsige vokal, der bryder det ellers vellykkede hjernemasserende lydunivers’ afslappende effekt. Når man ikke har muligheden for at synke ind i den sumpede stemning, musikken maler, bliver man i stedet frustreret over, hvor lidt der sker harmonisk i musikken. Retfærdigvis skal det siges, at i hvert fald to numre fungerer rigtig godt: "To This Day; Not a Sound" hvor vi får en mere passende og blød vokal på verset, der oven på den massive guitar-bas-bund skaber præcis den stemning, man kunne ønske sig på hele albummet, og "His Beast Is Done", der kobler en fed Mastodon/Neurosis-stemning med lækre harmoniskift og Tool-agtigt kor.

Lyttere med andre æstetiske præferencer vil muligvis synes "The Burden of Ballast" er en ganske fed plade, men jeg synes generelt, at albummet ville have været bedre med en anden sanger, der passede bedre til kompositionerne – eller omvendt nogle mere varierede og/eller energiske kompositioner, der passede bedre til sangeren. De to fremhævede numre ovenfor giver en antydning af, hvad "The Burden of Ballast" kunne have været.