Casablanca er et svensk rockband, som består af så forskellige individer som en tidligere Alice Cooper guitarist, et medlem af det svenske Space Baby Age Band og en tidligere professionel fodboldspiller. Apocalyptic Youth er første udspil fra gruppen. Hvis jeg skal starte med at beskrive musikken på Apocalyptic Youth, vil jeg beskrive den som en gang blød rock. Tænk DAD, men med Thomas Helmig som forsanger. Sangene er meget bløde i udtrykket, og har flere steder et vidst start 90’er præg. Kommer lidt til at tænke på Beverly Hills og andre polerede serier fra den tid

Jeg må ærligt sige, at det har været lidt af en prøvelse for mig at komme igennem Apocalyptic Youth, for det er godt nok lang tid siden, jeg har hørt en så kedelig og uvarieret skive. Hele vejen igennem er det de samme tangenter som bandet spiller på, og det virker rent ud sagt som en DAD kopi, dog uden den karakteristiske vokal, som Binzer er leveringsdygtig i. Vokalen er i det hele taget uden kræft og karakter, og der mangler sjæl og atmosfære på skiven. Numrene er for forudsigelige, og for mine øre, bygget over den samme skabelon. I det hele taget virker Apocalyptic Youth for mig, som en skive uden idéer og indhold. Det eneste nummer som nogenlunde løfter sig er Love and Desperation, og selv det er kun middelmådigt. Jeg meget lidt godt at sige om det første udspil fra Casablanca, så må hellere holde her. Der mangler kant, og skiven er alt for poleret. Den rock’n’roll felling som et godt rock album bør indeholde efter min mening, er overhovedet ikke til stede på Apocalyptic Youth, og derfor kan den ikke knibe sig op på mere end 40 %.