Callenish Circle - [Pitch.Black.Effects]

[Pitch.Black.Effects]

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Death Metal
Spilletid:43:21
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Callenish Circle fra Holland burde efterhånden være et velkendt navn hos de fleste med hang til svensk inspireret melodisk deathmetal. På dette udspil har Callenish Circle imidlertid videreudviklet deres melodiske deathmetal, med en god potion elektroniske elementer, der viser bandet fra en langt mere melodisk side, end vi tidligere har været vant til. Callenish Circle er på ingen måde wimpet hen, eller blevet poppet. Deres up-tempo og aggressive udtryk findes skam stadig, omend i lidt mindre mængder. De melodiske og mere stemningsfulde elementer har i højere grad fået et overtag i det musikalske udtryk, hvilket gør at bandet heldigvis undgår at kopiere sig selv. Det er selvfølgelig en smagssag om man nu kan lide de elektroniske tiltag eller ej. Jeg, personligt, syntes det er genialt. Det er heller ikke alle numre der indeholder disse nye tiltag, så Callenish Circle bibeholder i høj grad deres sædvanlige musikalske udtryk, om jeg så må sige. Prøv at sætte skiven i laserovnen. Tryk play og skru helt op! Numre som "Ignorant" og "Behind Lines" går rent ind som klassikere og resten af skiven følger lige efter. Ingen tvivl om, at Callenish Circle har udgivet deres absolut fedeste skive til dato, som ingen absolut ikke må gå glip af. En klar klassiker!