Taproot vs. forskning
I Detektoren har vi fået Dawn of Decay fra det nye projekt Blue Sky Research, som består af en duo hvis identitet er ukendt for os på nuværende tidspunkt. Navnet på projektet sprang straks i øjnene på mig, da Taproot’s comebackalbum fra 2005 havde samme navn. Så er spørgsmålet om det er en tilfældig reference til Taproot, og vi i stedet skal holde os til ordets oprindelse og historie. Blue Sky Research er forskning drevet primært af nysgerrighed, hvor der ikke er en synlig og direkte nytteværdi. Det kan netop være, at man vil vide, hvorfor himlen er blå. Hvis vi skal binde den terminologi til tankerne med musikken, så håber jeg, det er fordi, der er snak om musisk nysgerrighed.
Rasta Ragnarok
Der er hurtigt tvivl i mit sind, om det er musisk nysgerrighed, der driver værket, for Dawn of Decay er en ret konceptuel plade. Og når man spiller stoner-rock med et drys af post-metallisk atmosfære, er der også en række naturlige grænser for udfoldelsesmulighederne. Albummet begynder med en lille lydkollage af børn, der leger, hvortil der kommer statisk støj og hakkende støjforstyrrelse. Under alt støjen siger en pige foruroligende ”Mommy, look at the sky. What’s wrong with it?”. Herefter begynder luftsirener, og trommer plus guitar kommer ind i lydbilledet. Så er scenen ligesom sat til en omgang apokalyptisk stoner.
Guitarlyden er nært beslægtet med noget, man kender fra danske Bersærk eller til tider Audioslave. EP’ens andet nummer emmer lidt af start-00’ernes post-grunge med et lille Black Sabbath islæt – sidstnævnte skyldes især vokalen, der momentært kan minde mig lidt om mørkets fyrste. Det står sådan set ret hurtigt klart, at selvom denne EP er smidt sammen på en sommer af to mennesker, så er det et stykke kompetent håndværk. Der er tanke bag håndværket med historiefortællingen i sangene, og duoen ved udmærket, hvordan man smækker nogle sange sammen. ”Countdown Zero”, som er en af EP’ens klare højdepunkter, bruger kloge temposkift med reciterede ord, der udpensler historien og toppes med et klimaks, hvor der er råb og skrig, som maler et kraftigt følelsesladet udtryk af desperation og sorg.
Hvor Dawn of Decay støder ind i problemer, er fx at riffene kan blive for repetitive sammen med vokalen. Bevares, det er jo som sådan en del af, hvad der tit kendetegner stoner-rock genren. Samtidigt mangler der lige et lag mere i produktionen, som umiddelbart lige er svært at pointere helt hvorfor. Det er lidt, som om der anelse grus i lyden, som gør det fladere og mindre fyldigt, end hvad godt er.
Mere ragnarok!
Taget i betragtning af, at Blue Sky Research for mig var et helt ukendt band, og genren var stoner-rock, så havde jeg mine bange anelser om, at det kunne være på et lavt amatørniveau. De anelser er heldigvis gjort meget til skamme på Dawn of Decay. Det lyder til at være nogle yderst erfaren og velfunderede herrer, der står bag dette, og det er mildest talt ret imponerende, at de har kunne smække dette sammen på en sommer. Man kan selvfølgelig sige, at hverken musikken eller tematikken som sådan er helt unikt, og der mangler lidt mere krydderi for at skabe den store gastronomiske oplevelse. Med det sagt, så er der masser af småfede implantationer undervejs, som afstikkerne ”Research Terminated” med Josephine Denice på vokal, eller balladen ”Ghosts of Tomorrow”. Hvis bandet med næste udgivelse kan lægge endnu flere lag på og give mere smæk på lydsiden, så kunne det blive virkelig spændende. For alle grundelementerne er helt i orden.