Tyske powermetal-legender vender tilbage til tronen

Powermetallens vogtere er tilbage med det bedste fra begge verdener

Efter fem år er tyske Blind Guardian endelig tilbage. Bandet har sammen med Running Wild, Rage og Helloween har været med til at definerer powermetal-genren - og forsat videreudviklet den. Blind Guardian udgav deres debutalbum tilbage i 1988, og har gennem 1990erne udgivet nogle af de mest indflydelsesrige powermetal-albums. I løbet af årene er Blind Guardians lyd blevet mere progressiv med mere baggrundsvokal og symfoniske indslag.

Bandets tiende album Beyond the Red Mirror tager lytteren en tur gennem deres imponerende diskografi, dog uden at udforske eller udfordre. Vi følger dog blindt med og lader os med sikker hånd guide gennem en verden af storslået og symfonisk lyd.    

Når alt ikke er for meget

Allerede ved første gennemlytning kommer blandingen af gammel og ny lyd kraftigt til udtryk, og det fungerer rigtig godt. På ”The Ninth Wave” møder vi en smuk intro samt træk fra eksempel Nightfall in Middle Earth og At the Edge of Time. De flotte riffs og det velkomponerede omkvæd er muligvis Blind Guardians flotteste gennem tiden. Dette understreges yderligere på singlen ”Twilight of the Gods”, som blander stilen fra Nightfall in Middle Earth med et velkomponeret kor.

Selvom jeg aldrig har fundet Blind Guardians stille numre særlig spændende, bliver der rettet op på det på Beyond the Red Mirror. Det første minut af ”At the Edge of Time” starter roligt og bevæger sig derefter over i et midt-tempo. Her bliver der også lagt mere vægt på den orkestrale del af Blind Guardians lyd, og det fungerer rigtig godt. På nummeret er der mange temposkift, som Blind Guardian bevæger sig smukt igennem. Derudover er ”Miracle Machine” nævneværdig. Her skruer Blind Guardian tempoet helt ned, uden at man keder sig det mindste.

Albummets orkestrale del vil jeg gerne fremhæve. Hele tre symfoniorkester og to kor har medvirket på albummet og det kan høres. Orkestret er fuldfedt til stede på ”At the Edge of Time”, og fungerer fantastisk, mens der omvendt ikke er noget på ”Twilight of the Gods”. Denne variation klæder albummet, og der er noget for enhver, uanset om man er til det gamle Blind Guardian, eller man har forelsket sig i det nye.

Med eller uden orkester formår Blind Guardian at skabe et væld af forskellige atmosfærer, fra den episke stemning på ”The Throne” over til den rå stemning på ”Ashes of Eternity”. Eller hvad med den helt stille ”Miracle Machine”?

Beyond the Red Mirror  er pragtfuld alsidig og en konstant vekselvirkning.

Det bedste fra begge verdener

Selvom Blind Guardian blander både deres gamle lyd og deres nye toner, og slipper af sted med det, er der ikke rigtig noget nyt under radaren. Hører man numrene enkeltvis, kan man få det samme ud af at høre Imaginations from the Other Side eller At the Edge of Time. Helhedsindtrykket på albummet er dog helt fantastisk, og står uden sidestykke i bandets diskografi.  Mængden af røvfede riffs og episk kor er balanceret utrolig flot og blendes rigtig godt med det bedste, Blind Guardian har at tilbyde.

Godt nok kræver Beyond the Red Mirror en gennemlytning eller to for rigtig at sidde fast, men udover det er albummet et must-have for alle powermetal fans.

Selvom lyden ikke er fantastisk på Youtube giver singlen ”Twilight of the Gods” en god forsmag på hvad man kan forvente. Bare rolig, nummeret lyder fantastisk på albummet!