Bellgrave - My Soul Is My Gun

My Soul Is My Gun

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Thrash metal
Spilletid:55:30
Antal numre:14

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Metal rock med en beskidt tung kant i både produktion og riffs er hvad der primært diskes op med fra tyske Bellgrave, som her har kastet deres debut på gaden fra det spanske selskab, Locomotive. Det lyder jo umiddelbart meget godt alt sammen, men det springer desværre hurtigt i øjnene, at Bellgrave's musikalske evner og idérigdom er begrænset til det middelmådige. Det svinger i små doser, hvor de sporadiske tunge riffs rundt om på albummet hælder lidt liv i gryden – men ellers er indtrykket hæmmet af det ordinære og den karakterløse vokal gør heller ikke bandet nogen tjeneste. Jeg havde nok forventet mig lidt mere af et band som der har ti år på bagen (selvom de har været igennem en del line-up skift), men som sagt fungerer det okay i mindre doser. Hørt live med et tændt band, der kan levere varen, vil dette givetvis have sin absolutte berettigelse – men på anlægget hjemme, reduceres "My Soul Is My Gun" hovedsagelig til en ligegyldighed der hungrer efter mere substans og engagement.

Tilføj kommentar