forbrænd
Azathoth's Dream - Solitary Forest Necromancy

Solitary Forest Necromancy

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Atmospheric Black Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Blinde idioter med overbid

Azathoth. Dæmonsultanen, den blinde idiotgud, det nukleare kaos og altings hersker. Fader til Nyarlathotep, bedstefader til Yog-sothoth og oldefar til Cthulhu. Med andre ord: den absolutte hersker i Lovecrafts afskyelige mareridtsunivers. Han er måske ikke lige så kendt som så mange andre af H.P. Lovecrafts skabninger, men ikke desto mindre er det ham, som trækker i alle de kosmiske tråde. Ja, faktisk er han så guddommelig og omnipotent, at vores virkelighed blot er én af hans mange drømme … At Azathoth’s Dream så laver klassisk vampyrblack, må siges at være en fodnote i alt dette, men dog stadig en fodnote, vi må forholde os til, da det – trods alt – er dem, dette skriv handler om.

Et lys i mørket

Azathoth’s Dream er nogle travle herrer. På tre år har de skabt tre albummer; to af dem udkom endda i år med få måneders mellemrum. Det med at udgive to albummer om året er åbenbart ikke så usædvanligt indenfor vampyrblacken, eller også er Azathoth’s Dream lige så store Order of Nosferat-fans som jeg – det ville da også forklare, hvorfor de to bands lyder så ukristeligt ens. Den primære forskel på de to er vokalen, for hvor Count Revenant ’synger’, der skriger L. Azathoth i stedet som et forpint gespenst, næsten i en sådan grad at man skulle tro, han forsøgte at snuppe Fluss’ plads hos Aara.

En anden forskel er måske, at hvor Order of Nosferat foretrækker at adskille black metal og dungeon synth, der blander Azathoth’s Dream de to uden undtagelse – hvilket egentlig fungerer udmærket. Nogle gange bliver det dog en kende fjollet som eksempelvis på nummeret “Heed the Call”. Der kan man godt høre, at bandet er fra USA og ikke Tyskland, for her får vi et nummer, der er så meget i dur, at det mestendels lyder som en Deafheaven-demo. Nummeret er overordnet udmærket, men den muntre stemning og den næsten poppunkede guitarsektion er for stor en kontrast til det generelle mærke, der ellers hersker igennem hele albummet.

Men de skal dog have point for at forsøge at bryde med vampyrblackens konventioner og  bringe lidt lys ind i genren – selvom den slags jo er ganske fatalt for disse ligblege blodsugere. 

Anne Rice har ringet …!

Solitary Forest Necromancy er, trods navnet, en opløftende plade. Jovist, det er skramlet fangehulsmuzak med en dæmonisk vokal, men de mange melodier og imposante guitarsoli minder en om, at vampyren jo også er et håbløst romantisk væsen. Måske burde Azathoth’s Dream hedde Lestat’s Dream? Bevares, det er da hverken en fejlfri eller specielt original udgivelse, men mindre kan også gøre det. 

Tracklist

  1. Malefic Spellcraft
  2. Death Denied
  3. Ancient Black Blood
  4. Solitary Forest Necromancy
  5. Malevolence Enshrined
  6. Coven of the Ancient Black Flame
  7. Exsanguinated and Impaled
  8. Heed the Call
  9. Under Cover of Night
  10. Beyond the Veil of this Reality