Assaulter - Boundless

Boundless

· Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Black metal
Spilletid:40.28
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Assaulter er et australsk, der foruden dette deres andet album, har en LP, en EP, en split og to demoer bag sig. Deres stil er old school thrash metal med enkelte black metal elementer (der mest udgøres af sataniske tekster og en harsk vokal).

Musikken er bevidst holdt på et retro niveau, og er for det meste ganske primitivt, og minder nogle gange om ældre Slayer. Assaulter gør dog meget brug af guitarharmonier og guitarmelodier, arabiske skalaer og andre pludselige kompleksiteter, der til tider giver musikken et præg af episkhed, hvilket egentligt står i en interessant kontrast til den ellers agressive og beskidte musik. Gode eksempler herpå er "Slave to King", "The Perpetual War", "Exalt the Master" og "The Great Subterfuge", der alle er prima numre.

Produktionen er skramlet og smadret og ganske enkelt rå i det - specielt trommerne har en rå kvalitet (det lyder dog også som om trommeslageren laver nogle fejl his og her). Vi er dog ikke ude i en "Symphonies of Sickness"-dårlig produktion, så bare rolig. Jeg synes egentligt, at produktionen passer musikken ganske fint, og jeg er sikker på, at den vil sidde i skabet hos fans af old school thrash metal.

Jeg tror, at dette album vil appellere til fans af ældre thrash metal og ældre black metal a la Celtic Frost/Hellhammer eller Venom; det er i hvert fald en ganske fin omgang beskidt satanisk thrash metal.