Norske Ansur leverer med debuten "Axiom" episk progressivitet og mørk melankoli. Musikken kan bedst beskrives som en syntese mellem alternativ black og progressivt metal. Ansur har en traditionel oldschool norsk black metal baggrund, men fører deres musik ud til alternative højder ved at tilsætte den traditionsrige musik godt med krydderi ved brug af teknisk progressiv riffing, mørke keyboards samt akustisk guitar. Der er især en forfriskende integration mellem akustisk og ren guitar på pladen. Brugen af keyboards gør ligesom også at musikken til tider opnår en form for gyserfilm effekt, hvilket jo er en stor kunst i sig selv. Lydsiden er noget mudret. Jeg kunne godt ønske mig en mere distinkt lyd. Sangeren er heller ej min kop te. Han er monoton og synger med ren effekt hele vejen, Symbolsk passer den "døde stemme" nok fint ind i Ansurs postmoderne musikalske univers, men rent lyttermæssigt er den kun "dræbende". Der er ingen tvivl om at Ansur er fornyende og temmelig interessante både kompositorisk som musikalsk. Desværre er der stadig nogle huller der skal lukkes før at Ansur sirenen kan fortrylle mig.