Satan, sorte masker og bowlerhatte

Her på Heavymetal.dk var vi svært begejstrede, da den mystiske black’n’roll-duo Angstskríg sendte sin debut på gaden i 2021. Skyggespil var, for den danske metalscene, en usædvanlig hybrid af både sludge, hardcore punk, black og klassisk heavy metal. Med en vellykket debut og deres karakteristiske stil med sorte masker og bowlerhatte var det ikke overraskende, at duoen brød hurtigt og effektivt igennem i metal-Danmark. Opfølgeren, Angstkrig, udkom helt tilbage i marts i år, men derfor fortjener den alligevel nogle ord med på vejen.

’Det fedeste ved kristendommen er Satan …

… og nogle gange kalder han’. Sådan annoncerede Angstskríg på Copenhell deres helt forrygende single ”Lucifer Kalder”. Det nummer havde et genialt riff og opsummerede med lækre grooves på perfekt vis, hvad Angstskríg går ud på. Med ”Vishedens ulidelige lethed” lægger 2’eren ud med riffs så sorte som Fanden selv, men med så meget schwung, at man snarere danser end headbanger. Desværre har det jo vist sig, at dette nummer er det tætteste, Angstkrig kommer på niveauet fra debuten. Andre højdepunkter er dog ”Luk dine øjne” og ”Midt i en angstkrig”, hvor der bliver lagt lidt på, hvad musikalitet angår. Lars Lilholt-koret mod slutningen af ”Luk dine øjne” tager lidt tid at vænne sig til, men helt dumt er det ikke. Det er til gengæld umuligt at vænne sig til Jødens indhop på ”Midt i en angstkrig”. Det virker helt malplaceret i en ellers godkendt sang.

Herfra går albummet desværre helt i tomgang. Den faste skabelon følges efterhånden lidt for stramt, og der er kun enkelte riffs, som for alvor bryder monotonien. Helt galt går det på ”Enegangens overlæs”, når der med præcis samme hæse vokal som på hele albummet snakkes henover et fint lille klaverstykke. Det er svært ikke at krumme tæer, og det bedste, der kan siges om dette indslag, er, at det er ganske kort. Kort er hele albummet med sine bare 41 minutter jo egentlig også, men faktum er, at der ikke er mere solidt materiale her end til en habil EP.

Det er jo bare rock’n’roll …

”Angstskríg spiller skøn, medrivende og ganske unik dansksproget black’n’roll”, skrev vi tilbage i 2021 om duoens debut. De spiller stadig dansksproget black’n’roll, men det er desværre hverken medrivende eller specielt skønt længere. Man kommer til at tænke på Lemmy Kilmister, der altid nægtede, at Motörhead skulle være andet end et rock’n’roll-band. Så fuck alle de subgenrer og nørdede tilgange til metallen, var parolen, det er jo bare rock’n’roll. Men det er bare ikke altid nok …