Angel House - The Gun, The Love & The Cross

The Gun, The Love & The Cross

· Udkom

Type:Album
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jeg har på fornemmelsen, at engelske Angel House er et fantastisk liveband. Der således en rigtig god energi over disse gutter fra Birmingham, som primært spiller hård rock i klassisk 70’er og 80’er stil, med låneelementer fra NWOBHM. Jeg er især blevet begejstret for pladens allerførste nummer This Spirit, som jeg mener, har et kæmpe radiopotentiale. Også nummeret Iron Rails er rigtig fedt, og det er, ligesom sang nr. 8 Soul Breaker, et virkelig gennemarbejdet rocknummer. Desværre kan resten af pladen ikke helt følge med disse tre skæringer. Her er det ikke bandets musikalske evner, den er gal med, men derimod at numrene simpelthen er alt for uoriginale. Angel House er et solidt rockband, og de har uden tvivl de fornødne evner til at lave gode rocksange. Desværre sidder man også tilbage med følelsen af, at man har hørt denne plade en million gange før. Jeg ville derfor ønske, at bandet turde tage lidt flere chancer. Selvom jeg gerne vil gentage at This Spirit er et genialt rocknummer, så kan en enkelt sang ikke bære et helt album. Angel House må derfor nøjes med karakteren 60 % for The Gun, The Love and the Cross.

Imusic

Tilføj kommentar