Angel Heart - Angel Heart

Angel Heart

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kan du ikke lide lugten i bageriet”...

...kunne sagtens være titlen på Angel Hearts debutalbum, i og med at tre af medlemmerne tidligere har spillet sammen i Highland Glory. De er gået fra den rene powermetal til mere melodiske metal med Trine Elise Johansen som førende vokal og Lars André Larsen som sangskriveren og komponisten i kvartetten.

Angel Heart har bevæget sig over i en mere melodisk rock retning, selvom det næsten er modsigende i sig selv, og har dermed forsøgt at bygge to ting sammen, som normalt ikke kombineres. Den melodiske ambitiøse og bløde stemme i Trines vokal og så med en mere rocket tone bag, som ville passe bedre ind i noget tidlig Judas Priest, Iron Maiden og lignende, men her er forsøgt blandet sammen i en stor pærevælling.

Kaudervælsk sammensurium

Lad os kaste os ud i det. Det fungerer ikke. Blandingen af ol'school rock og en melodiøs fjeldstemme er så uens, at slutresultatet er så langt fra noget brugbart, at jeg har svært ved at se, hvordan det her overhovedet kom forbi en producer. Der burde have været en person i processen fra fremlæggelsen til udførelsen, som havde sagt: ”Prøv at hør’: Hvorfor deler vi jer ikke i to? En rock version og en melodisk version”. I så fald tror jeg, at det havde fungeret meget bedre.

Nuvel. Denne kakofoni, som vi desværre skal høre på her, skurrer så meget i ørerne, at jeg flere gange har måttet holde pause, lave noget andet og så vende tilbage. Havde jeg været til koncert med dem, var jeg gået efter det første nummer, måske endda midt i det første, selvom der siges det samm om musik som om TV-serier: Du skal igennem tre sange/afsnit, før du kan tillade dig at danne en mening om det. Jeg har hørt tre sange, jeg har hørt hele albummet. Det er noget juks.

Lad os bryde det lidt ned. Stemmen er anonym og man kan slet ikke følge med. Trommerne er kedelige og langsomme gennem det meste af albummet. Guitaren kommer en gang imellem med en kedelig og uinteressant solo og er ellers lige så anonym, som den underligt allestedsnærværende violin er dominerende. Sammenspillet mellem de forskellige instrumenter er usammenhængende, og det indikerer blot at have været indspillet separat.

Dårlig produktion giver dårlig oplevelse

Produktionen kan ej heller prale af at have være noget værd. Flere gange kan man høre forskel på lydniveauet fra sang til sang og overgangene mellem sangene er nogle gange forsinkede. Sangerinden Trine Johansen burde acceptere, at hendes stemme ikke fungerer til langsom rock og i stedet kaste sig over i den normale melodiske verden; og resten af hendes band burde sætte farten op og få noget rock på drengen, så de i det mindste kan fungere i de områder, som de passer til. Det duer ikke at blande de to genrer.

Desværre kan jeg slet ikke forstå det her album, og jeg undrede mig flere gange over, hvad der måtte have været gået gennem hovederne på så mange mennesker. At dette skulle have været en god idé, forstår jeg slet ikke - nu er den her. Det betyder så desværre, at jeg lander på tre kranier for dette forfærdelige forsøg på at lave musik.

Tracklist

  1. Burning Desire
  2. Run Away With Me
  3. I Don't Need Love
  4. Forever Free
  5. She Is Strong
  6. My Spirit Will Live On
  7. Rock Friends
  8. Worth the Wait
  9. Sailing Against The Wind