Aborted - Maniacult

Maniacult

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Aborted kan ikke lave kedelige plader. Det er simpelthen umuligt!

Endnu en fra Aborted

Belgiske Aborted har siden debuten The Purity of Perversion fra 1999 været leveringsdygtige i fremragende death metal af den mere ekstreme slags. Stilistisk er de i dag dog knap så brutale som dengang, men med Aborted ved man til gengæld, at bundniveauet altid er absurd højt, og aggressionen samt teknikaliteten er i absolut topklasse.

Produktive er de også. Bandet med den altid imponerende og bredt favnende vokalist Sven de Caluwé i front er nu aktuelle med deres langspiller nummer elleve, Maniacult, som er endnu en opvisning i potent, hårdtslående og svinefed brutal death metal.

…men hvilken en!

Maniacult er på mange måder Aborted, som vi kender og elsker dem: De lyder stadig som soundtracket til en skummel sekt, der febrilsk prøver at hidkalde sig dæmoner og andre bistre skabninger fra et svundet Lovecraft-univers. Kort og godt består albummet af de velkendte grooves og tematikker fra ep’en La Grande Mascarade samt brutaliteten fra forrige langspiller, TerrorVision. Uoriginalt, vil nogle sikkert mene, men hvad der måske mangler i originalitet, opvejes tifoldigt i teknikalitet og bombastisk overskud. Og det er præcis det, vi elsker Aborted for; ikke så meget pjat, pjank og sære eksperimenter, men velspillet og vellydende death metal på et imponerende teknisk niveau.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at Aborted igen igen har skiftet ud i deres lineup. Listen over musikere, der engang har rykket ud for dem, vokser sig konstant længere, og nu er det guitarist Harrison Patuto, der kan tilføje bandet under punktet ‘tidligere arbejdspladser’ på sit CV. Det har efterladt Ian Jekelis tilbage som eneste guitarist i bandet, men det kan nærmest ikke høres, at han er alene om tjansen. Han udfylder nemlig rollen som spadeslynger til ug med kryds og slange, og man kan faktisk godt vove den påstand, at bandet bare er blevet endnu bedre med kun én guitarist. Og sikke en luksus, det også må være for ham med den rytmesektion! Lyt bare til titelnummeret plus det fremragende “Dementophobia” og ikke mindst den tonstunge “Drag Me to Hell”. Der er kommet meget mere ørehængende melodi ind i bandets kompositioner, flere fede riffs, og magen til potent slagkraft og bombastisk ekvilibrisme skal man lede længe efter. Slå ordet “tight” op i det store metalleksikon, og du ser straks et billede af Aborted.

Aborted skuffer aldrig!

Af en eller anden grund er Aborted aldrig rigtig blevet indskrevet blandt de store navne inden for death metal. De har derimod levet en lettere ufortjent tilværelse på genrens næstøverste hylde, og det er synd. Nok er Maniacult ikke gruppens allerbedste album – selvom det bestemt er et af dem! – men det beviser endnu en gang, at gruppen ikke bare skal anses som en light-udgave af Cattle Decapitation, Dying Fetus og alle de andre i samme genre. Aborted fortjener endnu mere anerkendelse, end det er tilfældet, og du, kære death metal-fan, fortjener at nyde Maniacult med en spand kolde bajere ved din side og lyden banket helt op. Rigtig ond fornøjelse.

Tracklist

  1. Verderf
  2. ManiaCult
  3. Impetus Odi
  4. Portal to Vacuity
  5. Dementophobia
  6. A Vulgar Quagmire
  7. Verbolgen
  8. Ceremonial Ineptitude
  9. Drag me to Hell
  10. Grotesque
  11. I Prediletti: The Folly of the Gods

Kommentarer (1)

Thorbjørn Skvale (Færøsk abemenneske)

Årets næstbedste dødsskive.....

Det lyder fremragende, -og et fedt pladecover. Endelig noget fee mettel der flyder ovenpå i søen af diarre.
Jeg synes det delte nummer har lidt CARCASS vibes, -og det er bare svedigt....

Tilføj kommentar